Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
han ikke omdannet, men udviklet, havde vundet Klarhed med sig
selv og Verden. Ved at see fremmede Lande, var han igjen
kommen til at vurdere sit eget Fædreland, at erkjende dets Lys-
sider og at blive Patriot, uden at synde mod Andres Rettig-
heder. Vi ville snart i Etatsraad Heimerans Stue fornye
det gamle Bekjendtskab.
Fra Trines Dør var han hiin Aften ikke vendt tilbage
til Holger og Adelgunde, men tilHotellet, hvor han boede.
Elisabeths Forskrækkelse, Forladthed og uskyldige Tro paa
Gud og Verdeti beskæftigede hans Tanke. »Det arme Barn!
hvorledes var hun bleven modtaget i Kjelderen—? Hvorledes var
det senere gaaet hende?« Dagen efter gik han gjennem Gaden,
halv tilsinds at stige ned til Skomagerens, men han gjorde det
dog ikke; imidlertid, hans Interesse var vakt, og den blev det
endnu stærkere efter Moder i Bedstemoderens Salon, efter at
hair der havde erfaret, at hun var hans og Bennernes Hittebarn.
Der, i den store Kreds havde det været ham umuligt at tale
til hende, men tale vilde han, og næste Formiddag kom han
derfor ud til Etatsraadetiz det var i Forretningssag, og fra denne
gik han i halvspogende Tone over til sit Eventyr i Fyei1, sin Deel
i den ,,lille ElisabethQ Mødet hos Holger berørtes ikke.
»Jeg veed af Madame Krone,« sagde han, »at det er
paa en ganske romanagtig Maade, den unge Pige er kommen
her til Byen; jeg er bange for, at hun er temmelig overspændt;
det har hun fra vor gode Moritz Nomniesen, hvem De da
kjender bedre end jeg; han er en god, sund Natur.«
»Og det er hun ogsaa,« svarede Etatsraaden; »det er
reent af Uskyldighed og det bedste Hjerte, at hun har gjort
dette underlige Løb ud i Verden.« Og den gamle Mand talte
saa varmt og godt om hende, og sagde ogsaa hvilken smuk
Stemme hun havde og hvilken forunderlig begavet Pige hun var.
Og Herman blev der til Middag, han blev der til Aften;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
