Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
er en net og hoflig Herre! nu faaer han sig en lille Gaard,
har Baronessen sagt, og endnu iaar skal han giftes.«
Med hvem vidste Triiie ikke, men det vidste da ikke heller
Herman.
Vll. .
Kammerjunkeren.
»in reiser Hermaii,«« sagde den gamle Baronesfe, ,,men
jeg sætter strax en Mand istedet. De fkal nok faae ham at fee,
Etatsraad, det koster otte Skilling, men faa bliver han Dem
frit tilkjort.«·
Det var Kammerjunkeren, der med første Dampfkib vilde
indtrasse til Kjøbenhavn og i Sommermaanederne paa Paro-
nessens Gaard fuldende et nyt mnstkalfk Arbeide, Stormen
efter Shakespeares Drania.
Etatsraaden beklagede, at han skulde miste Herman, hvem
han var bleven faa vant til, som havde faa gode Indsigter og
talte faa vel om sine Reiser.
,,Ja, det kunde ogsaa Geert Westphalerl«« fagde Ba-
ronesfem »og troer De ikke, jeg ogfaa kan, naar jeg vil? Jeg
har reist flintere end de Andre! har De hørt min Berlinerreife?
jeg var i Hamborg og vilde hjem over Liibeekz men saa skulde
jeg da fee Uglfpils Grav i den By Mbln, og faa kom vi
paa en bred Vei; hvor langt gaaer den? spurgte jeg; ,,,,til
Berlin,«« sagde man; hvad, ere vi paa Berlinerveien? sagde
jeg; ja, lad os faa kjøre til Berlin; og saa kjørte vi til Berlin
og faae Soldater, og gik ,,unter den Linden« og fik Sand
i Øinene; jeg boede ligeoverfor Postgaarden hos en Gjestgiver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
