Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blæste rigtig galt, kom en fæl, dyb Orgeltone —
saa dyb at man kunde “baade høre og føle den, for
Taarnet og Fjældet og Luften dirrede, naar den var
med.
Men da maatte der ogsaa en Generalstorm til
som nu iaften; og eftersom de to Brødre kom
Taarnet nærmere, lød denne fælslige Accord mer
og mer ulykkessvanger — hver Tone holdt sig paa
sin Plads, men hele Registeret steg og sank med
Storm tagene og fik stundom et overmenneskeligt
Udtryk af Fortvivlelse og Angst.
Idet de passerede over Fjeldet, hvor Fyret stod,
var Stormen saa voldsom, at de tumlede fem —
sex Skridt uden at kunne staa imod, indtil de
fik fat i Rækværket, som førte op til Taarntrappen,
og de kunde mærke hvorledes de tykke Jernstænger
surrede under Haanden.
Da de kom ned i den trange Gade mellem
Husene langs Havnen, havde Stormen ikke længer
noget at sige — den fortsatte sin vilde Fart oppe i
Luften høit over Husenes Tage og Skibene paa
Havnen; men til Gjengjæld havde Mørket pakket
sig saaledes sammen mellem Husene, at man
formelig maatte grave sig Vei gjennem det med
Hænderne.
Martin og Tollus famlede sig frem den ene bag
den anden, men al deres sjeldne Lokalkjendskab
var til ingen Nytte. De saa ikke Husene, før de
faldt over Trapperne — og ikke da heller, og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
