Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var, at glæde sig over, at de to, han holdt mest af
blev lykkelige sammen.
Men naar han kom til at tænke paa Fremtiden
med Tabitha som Martins Kone og Moder til hans
Børn, da susede Blodet i hans skikkelige Hoved,
og han kunde skreget høit af Sorg og Misundelse
og Skam over sig selv.
Ingen ombord kunde begribe, hvad der gik af de
to Brødre i denne Tid.
De var ikke til at kjende igjen, gik for sig selv
og brød sig ikke om, hvad der foregik omkring
dem. Ingen Glæde var der ved dem længer, og
ikke saa de ud, som de havde noget at glæde sig
til heller.
Medens hele Mandskabet var i Perlehumør over
at vende hjem efter snart to Aars Langfart, blev
Tollus og Martin tausere og mørkere jo nærmere
de kom Europa.
I Gibraltar fik de Brev hjemmefra — som
sædvanlig fra Tabitha og skrevet til dem begge, men
de læste det ikke høit som ellers.
Tabitha var kortfattet og bekymret og bad dem
skynde sig hjem. Ane havde ikke været frisk hele
Vinteren, og hun var sikker paa, at det vilde kvikke
hende op at faa de to Gutterne hjem igjen. Rasman
havde kjøbt ny Lodsskøite og der var bygget ny
Sal paa det nøre Loftet, hvor Tabitha skulde bo,
saa de to kunde faa sit gamle Kammer igjen. Alle
hilste og ønsket dem velkommen hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
