Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi ingen Brug har havt for den. Vi har aldrig
følt nogen Trang, som drev os hen imod den. Vi
har ikke kunnet indse Nødvendigheden af den. Vi
forstaar ikke, eller rettere: vi vilde ikke kunne forstaa
det, selv om dette primum mobiles Begreb uafladelig
paatvang sig vor Opfattelse; vi vilde ikke kunne
forstaa, paa hvad Maade det skulde være egnet til at
fremme Menneskehedens Formaal, timelige eller evige.»
Man bør «anerkjende som et iboende og primitivt
Princip for menneskelig Handlen et paradoxt
Instinkt, som vi i Mangel af en mere karakteristisk
Betegnelse kan kalde Perversitet. I den
Betydning af Ordet, som jeg tænker paa, betyder det i
Virkeligheden et Bevægelsesprincip (mobile) uden
Motiv, et ikke motiveret Motiv. Under dets
Paa-virkning handler vi uden begribeligt Formaal.» Poe
anfører derefter for at belyse sin Mening nogle
Tilfælde, hvortil mangfoldige Sidestykker kunde
op-søges i de oven anførte Arbejder. Den amerikanske
Digter har her i Kraft af sin synske Intuition
foregrebet den moderne Mentalpathologi. Hvad han kalder
Perversitet, falder ganske sammen med det, der i
denne betegnes med Udtrykket Degeneration.
Paa det Omraade indenfor Sygepsychologien, som
aldeles specielt er Poes, nemlig Dødsangstens, har
han ogsaa faaet de bedst mulige Vidnesbyrd for
Vederhæftighed af den Forsker, som i vor Tid mere
end nogen anden har kastet sig over dette
Special-spørgsmaal. Professor Mosso i Turin siger i sin
overordentlig fine Undersøgelse: «La peur» — jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
