Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sive; tilsidst Mandsalderen, det «egoistiske» Trin, i
den Max Stirnerske Epoke af Verdenshistorien, som
skal komme. Efter denne Opfatning forstaar man
jo meget godt, at der endnu er god Tid til at stille
Horoskopet for en eventuel fjerde Epoke: det er
endnu længe did.
Vore førkristelige Forfædre, som gaar under det
gjængse Navn «de gamle», burde derfor egentlig
kaldes «Børnene» i Modsætning til os voxne.
Ligesom for Barnet var ogsaa for Helleneren den ydre
konkrete Natur det eneste, der oprindelig existerede som
Modsætning til Mennesket. Antikens Overgang til
Kristendom er et parallelt Fænomen med Barnets
Overgang til Yngling; den Metamorfose, som foregaar,
er i begge Tilfælde den samme. For Helleneren —
ligesom for Barnet — var Verden det, bagom hvilket
det gjaldt at komme, og bagom hvilket han virkelig
ogsaa kom, — gjennem et langt Kulturarbejde.
Første Stadium af dette betegnes af Sofisterne, der i
Aanden opdagede Menneskets virkelige Vaaben i dets
Kamp for at hævde Selvet ligeoverfor Naturen, den
ydre Verden, — rigtignok Aanden opfattet kun
som Vaaben, med andre Ord som Middel, omtrent
paa samme Maade som for Barnet Listen og Trodsen
—, Aanden som den alt beherskende Forstand. Det
andet Stadium af græsk Aandsfrigjørelse kom med
Sokrates. Forstandens Almagt var vistnok bleven
proklameret, men Hjertet havde vedblivende været
knyttet til den Natur, som Forstanden havde
overvundet. Sokrates løste ogsaa Hjertet ud af dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
