Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er ikke dette Træ, som er min Ejendom, men
det er min Magt derover, som tilhører mig. Og
samme Stilling, som jeg indtager ligeoverfor de
materielle Ejendomme, indtager jeg ligeoverfor de
aande-lige, «det indres Helligdom», det som andre «holder
helligt». Omgangen mellem Menneskene har hidtil
været baseret paa Kj ærlighed, paa den* hensynsfulde
Opførsel, paa «Gjensidighedsprincipet»
(Fiireinander-thum); en saadan Omgang er imidlertid Omgangen
med et Spøgelse og ikke med noget virkeligt, thi
Kj ærligheden som Bud er mit Væsen og ikke min
Ejendom; den fordrer, er min Pligt. Er Kj
ærligheden til Næsten for den Sags Skyld udelukket?
Visselig ikke. Selv Jeget elsker Menneskene, ikke
blot enkelte, men hver og en; men jeg elsker dem
med Bevidstheden om Egoismen deri; jeg elsker dem,
fordi Kjærligheden gjør mig lykkelig, fordi det er
mig naturligt og behager mig. Jeg kj ender intet
«Kjærlighedens Bud», men jeg har Medfølelse med
hvert følende Væsen, — en Medfølelse, som jo kun
beviser, at den følendes Følelse ogsaa er mit, min
Ejendom. Forhverv, det vil sige: kjøb denne min
Ejendom, saa skal jeg overlade den til eder; — en Kirke,
et Folk, et Fædreland o. s. v., der ikke forstaar at
forskaffe sig min Kjærlighed, behøver jeg ikke at
elske, og jeg stiller Kjøbesummen aldeles efter
Behag. «Die Liebe des Egoisten quillt aus dem
Eigen-nutz, fluthet im Bette des Eigennutzes, und mundet
wieder in den Eigennutz.» Om dette endnu kan
kaldes Kjærlighed? Ved I et bedre Ord derfor, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
