Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned til deres Fartøj, spiste, røg deres Pibe, og da Solen var i
Færd med at gaa ned, stødte de fra Land og roede under munter
Samtale hjemefter, hvor de landede kort efter at det var bleven
mørkt.
Tom sagde da til Huck: „Nu vil vi gemme Pengene oppe
paa Loftet i Fru Douglas’ Brændeskur; jeg vil saa komme derop
i Morgen tidlig og vi vil da tælle og dele vor Skat og finde et
Sted ude i Skoven, hvor vi kan gemme den. Bliv nu rolig her
og pas paa Sylene, medens jeg gaar hen og henter Benny Taylors
lille Trækvogn; jeg skal straks være her igen."
Derpaa forsvandt han, men kom hurtig igen tilbage med
Vognen. Poserne blev læsset paa denne, dækkede til med
nogle gamle Laser, og Drengene trak af Sted med den. Da de
kom til Walliserens Hus, standsede de for at hvile sig et Øjeblik.
Men da de atter vilde gaa videre, kom den Gamle netop ud og
raabte : „Halløj — hvem der?“
„Huck og Tom Sawyer."
„Naa, ja kom saa ind med mig, Drenge, I bliver ventede med
Længsel; hæng bare flinkt i, jeg skal hjælpe Jer at trække Vog-
nen. Død og Pine, den er skam tungere, end jeg antog; er det
Mursten eller gammelt Jærn?"
„Gammelt Metal“, svarede Tom tørt.
„Det tænkte jeg nok; Drengene her i Byen gør sig altid
mere Ulejlighed og spilder mere Tid med at søge efter gamle
Stumper Jærn og faa et Par Øre derfor paa Støberiet, end de
vild’e bruge til et ordentligt Arbejde med større Fortjeneste. Naa
— men det er jo menneskeligt. Og nu rask og lad os komme af-
sted!"
Drengene spurgte, hvorfor det hastede saa stærkt.
„Bryd Jer ikke om det; det skal I nok faa at vide, naar vi
naar op til Fru Douglas."
Huck, der var vant til at blive beskyldt for alt muligt, sagde
frygtsomt: „Hr. Jones, vi har ikke gjort nogetsomhelst!“
Den gamle lo. „Ja, ja, det kender jeg ikke noget til, m«n
Dreng. Er Du og Fru Douglas da ikke gode Venner?"
„Jo, hun har altid været god imod mig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
