Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
Vg selv om de ikke i Lcrngden vedbliver at være totalt af
choldne, men blotstiller sig for Muligheden af et Tilbagefald
sormedclst Mangel paa aandelig Indsigt i den naturlige For
dcrrvelse eller manglende mandig Kraft i Viljen, saa har de
alligevel nu en Mulighed for sig til at blive maadeholdne
og de vil altid velsigne den Dag, da de bestuttede sig til at
-underkaste sig ~Sultekuren". Ad den formentlige Fare ved en
-saadan Kur, ler Drankerne selv, saasnart de ikke bagom saa
danneßetcrnkeligheder skjuler sin egen Lyst. Hvo.r mangen Som
mer —sagde en fordums Dranker tilmig—tprker ikke altßramde
vinet, iscrr i trangeAar bort af Byerne, men deraf spprges ingen
Drankers De>d, men kun at Drankerne da befinder sig bedre,
end naar de til Vinteren faarBrændevinet igjen. leg kjen
der mange, som har kommet sig undas Drukkenstabens Ty
ranni gjennem en ordentlig Revolution, men gjennem lang
varige Afprutningsdebatter har jeg endnu ikke set nogen red
det. Denne gordiske Knnde lader sig pjensynligen ikke lpse
mden med Aleksandersvcrrdet.
Lad kun Regjeringen nedscrtte Skatterne!
var ogsaa et Maadeholdsforslag af min crdle Modstander.
leg har intet imod, tvertimod pnsker jeg hpjligen, at Regje»
ringen baade kunde og vilde det: thi det gj?’r mig ondt at
se Tusinder aarlig flatte mere, end hele deres Ejendom paa
Skattedagen maa ansees for yt være vcrrd, hvilket saa ofte
er Tilfceldet i den Samfnndsklasse, hvor Drukkenskaben er
storst. Men af en saadan Nedscettelse af Skatten kan kun
I>en vente Formindflelse af Drukkenskaben, som hverken kjen
>der Vlenneskenaturen eller Landsens Sed. Som Afholdsmid
del ejer dette gode ikke sine swrsto Fortjenester. De rige
Bønder, som ~cestimerer Skatten for intet," drikker ligesaa
ofte ihjel sig som de fattige, hos hvilke Skatten aarligen ud
pantes. Sikrere tror jeg, at en kolossal Skattenedscettelse
kunde tilvejebringes ved at formåa Folket til ikke blot at
opponere imod, men ogsaa til at vcegre sig for at be
tale Skat til — Stcerkdrikslysten: thi faa tyr nok de
af Skatterne virkelig trykkede verre, som ikke giver ud mere
om Maaneden for en berusende Drik, som de maa erkjende
for en Luksus at være - og dertil en fladelig Luksus —,
end de paa et helt Aar udgive for at opholde Lov og Orden,
Kristendom og Oplysning i Fcrdrelandet. Omfattedes Af
holdssagen af alle Patrioter, der heller giver sine fattige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
