- Project Runeberg -  Totalafholdssagen i Guds Ords Lys /
122

(1882) [MARC] Author: Per Wieselgren Translator: Johannes Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

122
leg vil nu kuv kortelig ncevne, hvad Brændevinet ikke
gjer. Man tror, at Brændevinet stjcerper Appetiten. Det
er ogsaa sandt; men om H Time dcemver det den ligesaa
meget, som det fyr stjcerpede den. Thi, naar denne Drik
kommer ind i et Mennestes Liv. aabner Naturen alle Lpbe
grave (6uctnß excrvtorios) for at mede, stylle verk og svcekke
denne sin Fjende. Naar nu disse Vcedsker rastt tilflyde, da
kommer Appetiten; men den standser, naar de er udflydte.
Man tror, at Brændevin smelter Maden; men det er ugrun
det. Thi alt Kjpd og Fist haardner af Brændevin og bliver
bevaret, saa lcenge det ligger den. Ia Brændevinet — som
fyr sagt — koagulerer og lpsner alle de Vcedster i Legemet,
der ellers ssyder til Mayen og der smelter Maden, trods det
at man synes, Brændevin hjcelper Mayen, idet det styrker
Fibrerne og saaledes fordriver Vinden. Man tror, at
Brcendevin er godt for styg Lugt, og det er vel ogsaa saa;
thi saa lcenge Munden ftinker af stygt Brændevin, er det
nok muligt, at en smitsom Gift ikke saa let treenger ind i
Legemet, hvorfor Brændevin i Sygeftuer ofte preserverer og
paa Krigstog ofte bevarer imod Diarrhoe og Bloosot.
Men stakker den, som ikke har uoget andet autidowiu
og Botemiddel mod smitsomme Sygdomme og mod selve
Vaarluften.
Man tror, at det er Besparelse i Husholdningen at give
Folk en Dram Brændevin til Frokost istedetfor anden Mad.
Men det er just samme Opmuntring for dem som et Pidske
stag for Skydsmcrrren. Den sprmger vel lidt derefter, men
den bliver ikke federe deraf, da den deraf ikke kan gjpre no
gen Lhylus eller Melkesaft, som fpder Kroppen. Man tror,
at Brændevin varmer om Vinteren paa Rejser. Sandt nok,
for en liden Stund. Men ligesom alt hidsende bagefter
svcekker ligemeget, som det forud ftyrkede, saa fryser man
ogsaa deraf bagefter saa meget mere, og vore Landsmcend
hefter deraf i Vaartiden Hold og Sting og der i Tusindtal.
Det er i denne Henseende mcrrkeligt, at alle de, som rejser
gjennem Arabiens og Persiens store Sandorkener i den stcer
keste Hede. ikke bliver saa lcrdstede af noget andet, so,n af en
Dram godt Nrcendevin, hvoraf jo uimodsigelig fslger, at
Brcendevin bagefter svaler mere, end det varmede. Man
tror, at Brændevin foder, saa at man er tilfreds med at
leve uden Mad hele Dagen, bare man faar Brceudevin. Men
aldrig har endnu nogen blevet fed af hidsige Drikke, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:22 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/totigol/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free