- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
78

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2.

De sejrende Magters Statsmænd har betragtet det
som givet, at den Fare for Verdensfreden, som det
gjaldt om at nytte Øjeblikket til for enhver Pris at
besværge var den, at det overvundne Tyskland kunde
ville begynde Krig paany. De har derfor udpønset
Middel efter Middel til at lamme og udsulte det tyske
Folk, baste og binde det, sikre dets Afmagt og bringe
det til Hjælpeloshedens Fortvivlelse. De har helt glemt,
at de ikke førte Krig mod det tyske Folk, men
udelukkende imod dets Militærkaste.

De har ikke opdaget, at den Fare, de har taget alle
tænkelige Forholdsregler imod, er indbildt. Den
virkelige Fare for Verdensfreden ligger paa et helt andet
Punkt, ingenlunde i krigerske Tilbøjeligheder hos den
nedbrudte Fjende, men i den Verdensrevolution, til
hvilken Verdenskrigen, saavidt man i Øjeblikket kan
skønne, er i Færd med at forvandle sig.

Til at forebygge Udbredelsen af en saadan
almindelig Oprørstilstand vilde det først og fremmest være
nødvendigt at lade de af den revolutionære Farsot
angrebne Lande faa Levnedsmidler og Raastoffer, at
hjælpe dem til Organisation af deres Kørsel og Fragt,
til Orden i deres Finanser osv. — lutter Lægemidler
imod den Epidemi, der truer Verdensfreden, som de
sejrende Magter med en paafaldende Mangel paa
politisk Instinkt har ladet aldeles uændsede, saa de
istedet-for Underkastelse har afstedkommet Anarki, og
istedet-for Fredens Sæd kun har saaet Dragetænder, der som
de, der i gamle Dage blev saaede af Kadmos, hurtigt
er skudte op af Jorden som bevæbnede Mænd. Disse
slaar hverandre ihjel indbyrdes, og synes ikke tilsinds
at høre op med denne Idræt for det første.

Den Fred, man er paa Nippet til at slutte, tager sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free