Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20
vis kars nævnes, at Jørgen Moe var en daglig
gjest i hendes hus. For hende og hendes mand
oplæste Asbjørnsen først sine eventyr, og fra
hendes beretninger hentede han stoffet til mange
af sine folkesagn. Hos professor Hansteens,
Munchs, Dunckers, statsraad Colletts og andre,
var ægteparret kjærkomne gjester. Men over
selskabslivet gleinte fru Collett ikke at beskjæftige
sin aand. Og allerede i hendes ægteskabs første
aar ser vi hende træde frem som forfatterinde..
„ Collett har saa egentlig skabt mit forfatter
skab," fortæller hun, 1) ..det vil sige. han har
baade aandelig forberedt og praktisk givet det
stødet. Uden at han maaske havde en bevidst
hensigt dermed, blev hau dog redskabei dertil.
Han havde dengang meget lidt tid til selv at
læse skjønliteratur, derfor ansatte han mig i
egenskab baade af udvælger og meddeler; havde
jeg fundet noget interessant, maatte jeg for
tælle det, ikke læse det for. Dette skete da
mest paa vore spadsereture; ofte blev paa en
spadseren op og ned ad gni vet en ny novelle af
Gutzkow eller Sternberg muligst kort tilegnet,
drøftet og diskuteret. Dermed troede jeg, det
ogsaa skulde bero, og jeg følte mig noksaa stolt
ved den rolle, der var overdragen mig.
Men engang, rnedens jeg var i sommérbesøg
*) „Mod strømmen", første række. (8. 176—77.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
