Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
59
lod. Og i den triumf, som nu beredtes hende,
blandedes da ogsaa adskillige bitre draaber.
Bekjendte literater anmeldte bogen i smig
rende udtryk, og flere kvinder fandt ved dens
fremkomst mod til at slutte sig til den geniale
forkjæmperinde. Men blandt de stumme sjæle,
som ved denne leilighed fik sit mæle igjen, stil
lede sig langtfra alle sig paa fru Colletts side.
Hendes nye arbeide gav anledning til en livlig
pennefeide og vakte navnlig uvillie hos en dame
flok, der harmfuldt kastede sig over sin for
svarerinde *).
Det er forklarligt, at „Fra de stumnies leir"
enten fandt ivrige modstandere eller varme be
undrere. Thi torunden at være en stridshandske
tilkastet manden, og et opildnende kampraab til
kvinden, blotter den djærvt og skaanselløst det
huie og forkvaklede i adskillige digteres opfat
ning af det andet køn.
En del af den literære kritik har bebreidet
:) Mod fru Collett optraadte blandt andre: Lja
Flein („Fra de talendes leir", fiyveblad til fru
Camilla Collett.) Elfride Fibiger („Ogsaa et lille
ord om kvinden",) og Hilda Aagaard („Fra de
lidendes leir".) For hende optraadte bl. a.:
Justina („Endnu et par ord om fru Colletts
„Fra de stummes leir".) - Selv leverede fru Collett
et indlæg i striden under titlen: „Et lyst bil
le de i en mørk ramme." (Kjøbenhavn 1878.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
