Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidsbilleder.
I 1 I
ring. Aa ja, som da hun havde sat et Par Roser i
sit Haar af den store Hæk ved Stentrappen op til
Havestuen, og han havde villet rette ved dem, og
hun havde stødt hans Haand til Side og havde sagt,
at han ikke maatte bringe hendes Haar i Uorden, og
han havde let og sagt: »Aa! jeg skal dog engang
have Lov til at tage det Hele ned og sætte det, som
jeg vil.« Hvor tydelig man erindrede saadanne Ting
i Mørke.
»Helene.«
»Ja, Moder.«
»Naa, Du er der.«
»Ja, Moder.«
Mange Ord havde han sagt, som havde frydet
hendes Hjerte, og som ikke vare til at tage fejl af,
mange Ord. Men mindst af Alt kunde man tage fejl
af hans Blik, hans Væsen. Han var jo ganske
anderledes imod hende end imod alle Andre, hvor
mærkede man ikke altid paa hans Tale, at hun var
Midtpunktet i det Hele, og hvor det klædte ham godt,
denne ømme Ærbødighed, hvormed han kunde
omgive hende, og som Kvinder elske saa højt, desto
højere, jo stærkere Manden er. Og fandt hun ikke
dengang, at han var stærk?
Men hvor blev han saa forandret i de Aar,
som fulgte; ikke pludselig, det havde ikke været saa
slemt, men lidt efter lidt, langsomt, ustandselig, som
Mørket falder paa. Hvor det havde smertet hende.
Fik hun virkelig Taarer i Øjet derved? Aa jo, Ingen
ser det her i Mørket; saa faar det være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
