- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
314

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 314

V. C. S. Topsøe.

eier, hvor han faldt, blev han liggende. Det var et
ved Græmmelse og Bitterhed og Misundelse udtæret,
stakkels Legeme, Sygdommen havde mødt paa sin
Vej, og det havde været den let at kaste det helt
overende. Der laa han, en haardt Saaret paa sin
Valplads, en meget haardt Saaret.

Hans Kone besøgte ham naturligvis saa hyppig,
som hun kunde, stundom alene, stundom med Børnene
eller et af dem. Han laa paa en af det gamle
Hospitals Fællesstuer. Det var et stort, rummeligt
Værelse, højt til Loftet. Det blev holdt i meget streng
Orden. Alt, hvad der mindede om Hverdagslivet og
dets Adspredelser, om Nydelser og Frihed og Glæde,
var holdt ude her fra Sygdommens Hjem og Dødens
Forgaard. Det Hele gjorde et ejendommeligt Indtryk
af, at naar man først var her, var Lidelse det
naturlige og Død noget saare hverdagsagtigt, som de, det
gjaldt, maatte tage som Noget, der faldt af sig selv,
og se at komme fra, som de bedst kunde, maatte
tage som Noget, der maaske nok kunde være en
Affære for dem selv, men som de ikke kunde forlange,
at Andre skulde gjøre store Ophævelser over. Der
var i den Tid langtfra fuldt besat paa Stuen, men
der laa dog ogsaa nogle andre Syge, og bag ved
deres Skjærmbrætter hørte man stundom Klager og
stundom dæmpet Tale.

Ved Digterens Seng sad hans Kone, stille, tavs,
med et Udtryk af dyb Fortvivlelse, thi hun vidste, at
det var en meget alvorlig Sygdom. Hun vidste tillige,
hvorfor han laa der og ikke i sit Hjem, og havde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free