Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
479
»Nej, det forsikrer jeg Dig, lille Onkel, ikke en
Smule. Jeg veed godt, at jeg ikke er Andet end
almindelig — men jeg kunde nok . . .«
»Naa!«
»Jeg kunde nok lide at faa En, der ikke var
det. Han skulde faa Lov til at gjøre, hvad han
kunde.«
Den Gamle blev lidt gnaven og sagde: »Ja, han
finder vel nok herind paa Pladsen.«
Eva baade sukkede og smilede og sagde: »Ja,
det er Ulykken, det bliver vist vanskeligt for ham at
finde mig.«
Hans rystede paa Hovedet og misbilligede, at
hans Søster kom med saadant noget Visvas.
Det var ikke, fordi han ikke selv sværmede for,
hvad der var stort, og for store Mænd, tvertimod,
han var Enthusiast i høj Grad, men det mærkede
man mest paa Skolen. Han var en ypperlig Lærer
i Historie og Literatur; om sine Yndlingsforfattere
udbredte han sig med en Begejstring, der kunde
kaldes fanatisk, naar ikke det Blide og Bløde havde
været saa fremtrædende i det. Begyndte han at tale
om en literær Personlighed, der interesserede ham,
kunde han helt glemme sig selv. Stod han da paa
Kathedret, indbildte han sig i Virkeligheden, at det
var en Lærestol paa et af Aandens høje Steder, og
at hans Ord derfra paa stærke Vinger bares ud over
vide Kredse. Han bildte sig ind, at han talte til
dem om store og gode Ting, der gjøre Synet paa
Verden lyst, der styrke Troen paa, at Alle mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
