Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O92Eo
havde bestemt os til at overnatte. Solen gik netop
ned, da vi naaede Vort Bestemmelsessted, og dens sidste
Straaler bedækkede Apenuinernes kridhvide Toppe og
de sneebedaekkede Sider med en Farvepragt af Guld
og Violet, som Øiet neppe kunde udholde. Det lille
Osteri, man havde anviist os, saae ikke videre ind-
bydende ud; Murene vare mørke og skumle, og saa-
godtsom den ene Floi aprgningen var afbrændt, og
sagtens for kort Tid siden, thi de forkullede Stolper,
Gruset og Stenene vare endnu ikke bortskaffede. Ind-
skriften over Dantes Helvede:
»Lasciale ogni speranza, voi che ’ntkate!t«
chert Haab opgiver, J, som trcede inle
syntes mig passende kunde vcere anbragt over Ind-
gaugen, thi det Ydre lod rigtignok ikke haabe det
Allermindste. Desto behageligere overraskedes vi, da vi
traadte ind i Dagligstuen , ved Synet af en Reen-
lighed og Nethed, der er saa sjelden i Jtalien, fordi
Jtalienerne saa lidt skjoiine paa den. Omkring et
stort Braeiere (Fyrsad), hvis Gløder udbredte en op-
livende Varme i hele Stuen, sad en smuk, noget
gammelagtig Kone med sin Haandteen og spandtz ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
