- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
9

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9

flytte bort; men hans Kontrakt gjaldt ikke for bindende udover
det ene ei ler de tre Aar ad Gangen; ved Udløbet af denne
Termin havde Jorddrotten formel Adgang til at sige ham op. Her
ved skeF<T der ham heller ikke nogen egentlig Uret, saalænge
hans eneste Præstation til Jorddrotten var den aarlige
Landskyld, hvilket var det regelmæssige Forhold endnu paa den Tid,
da Magnus Lagabøters Landslov kom istand1; han havde
nemlig da, naar han blev opsagt efter Aaremaalets Udløb, ikke
udredet Afgift for flere Aar end dem. i hvilke han havde havt den
lejede Jord i Brug, og ikke udredet mere, end hvad der maatte
antages at svare saa nogenlunde til Nytten, han havde havt af
den. Men efter Midten af det 13de Aarhundrede indtraadte der
efterhaanden en Forandring i dette Forhold. Ledingen gik ved
denne Tid over fra at være en personlig Skat, der udlignedes
efter Mandtallet, til en reel, som paahvilede de faste Ejendome.
og hvis Størrelse rettede sig efter Landskylden. Det kom nu
til at stride mod Jorddrotternes Interesse, at Landskylden paa
deres Ejendome forøgedes, fordi Ejendomen i samme Forhold
blev højere skatlagt, og heraf fulgte da igjen, at Landskylden,
hvis Størrelse oprindelig havde varieret efter Omstændighederne,
blev fixeret engang for alle, og at den, ved de synkende Priser
paa de Varer, hvori den var bestemt, og ved Landejendomenes
voxende Værdi i mange Tilfælde blev et aldeles utilstrækkeligt
Vederlag for Brugen af de bortbygslede Jorder. Ejerne af disse
søgte at holde sig skadesløs herfor ved at betinge sig forud en
Pengesum — Bygselpenge eller Indfæstning — af dem, til hvem
de bortlejede sine Jorder. Men derved opstod en
Uoverensstemmelse mellem gjeldende Lov og gjeldende Praxis, som maatte
virke til at gjøre Lejlændingernes Stilling mere utryg og
afhængig, end den før havde været. Medens den legale Lejetid
ikke var mere end 3 Aar, blev Bygselsummen regelmæssig
beregnet for en meget længere Tid, idet man gik ud fra den
Forudsætning, at Lejlændingen efter gammel Sedvane skulde
beholde sin Gaard, saalænge han levede og opfyldte sine
kontrakts-mæssige Skyldigheder. Lejlændingen havde altsaa nu, ved
Udløbet af de tre Aar, fordetmeste langt fra havt den Brug af sin
Jord, som han havde betalt for og troet at betinge sig; han
havde et faktisk Krav paa at bli siddende; men Jorddrotten
havde paa samme Tid retslig Adgang til at drive ham bort, og

1 Brandt, Forelæsn. I. 297—98.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free