Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
skyld aarlig i rette Tid og er sin Jorddrot eller hans
Ombudsmand hørig og lydig«1.
Herved var det naturligvis ikke udelukket, at
Bygselkontrakter fremdeles, naar Parterne enedes derom, kunde afsluttes
paa et enkelt eller et vist Antal Aar, saalidt som det ved den
eldre Lovgivning, skjønt den alene kjendte Bygsel paa
Aare-maal, var udelukket, at den, der lejede en Jord, udtrykkelig
kunde betinge sig i Kontrakten at faa beholde Jorden saalænge
han levede. Men Hovedsagen var netop den, at Bygsel paa
Livstid nu maatte opfattes som den lovlige Forudsætning overalt,
hvor ikke noget andet særskilt var fastslaaet, — at Livsbygsel
nu var blevet den anerkjendte legale Form for Jordleje paa
samme Maade, som Bygsel paa Aaremaal havde været det forud.
Herved var der tilvejebragt paanyt fuld Overensstemmelse mellem
gjeldende Praxis og gjeldende Retsregler, og en Tvetydighed var
fjernet, der kunde bruges og havde været brugt som et Middel
i den Sterkes Haand til at udsuge og undertrykke den Svage2.
Dette var et saa væsentligt Fremskridt, at man tør tro, at
Lejlændingsklassen i det hele indtog en friere, retslig mere
betrygget Stilling i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, end den
havde indtat i Begyndelsen af det 16de, til Trods for at adelige
Privilegier, Sædegaardsvæsen og Hoveri efter dansk Mønster i
Mellemtiden havde vundet adskillig Indgang i Landet. Og det
kan ikke drages i Tvil, at Følgen heraf maatte være, at
Lejlændingsklassen gik frem ogsaa i økonomisk Henseende, hvilket
var saameget mere betydningsfuldt for Landets Opkomst i det
hele, fordi et saa stort Flertal af Landets Bønder endnu
dengang tilhørte denne Klasse.
Hvor vel omgjerdet Lejlændingens retslige Stilling blev, —
saa tryg som Selvejerbonden, der sad paa egen Odelsgrund,
kunde han dog aldrig komme til at føie sig. Han kunde aldrig
ha saa sterk Opfordring som denne til at bruge sin Jord godt
og anvende Flid paa at forbedre den, og enhver Forøgelse af
Lejlændingsklassen paa Selvejerklassens Bekostning maatte
derfor være til Skade for Landet, ikke blot i moralsk, men ogsaa
i økonomisk Henseende. Som før nævnt3, er der Grund til at
1 Om denne sidste Forpligtelse se Brandt, Forelæm. I. 307.
2 Vedk. Indførelse af Livsbygsel i den norske Lovgivning se i det hele Brandt.
Forelæm. 1. 296—305 og min Afhandl. »Norge under Foren«, etc. II. i
N. Univ. Tidsskr. 1860.
3 3die Bel, S. 344.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
