- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
20

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

II.

Nationale Stemninger og Tilstande i Tidsrummet 1536—1660.

Under den sidste Kamp for Norges politiske Selvstændighed
fandt Erkebiskop Olav Ingebrigtssøn, som før omtalt ivrig Støtte
hos den norske Kjøbstadbefolkning, ikke blot den throndhjemske,
som vel for den største Del var afhængig af Erkestolen, men
ogsaa hos Bymændene i de søndenfjeldske Kjøbstæder Oslo,
Sarpsborg og Tunsberg. Han selv var udgaaet fra den ikke
saa ganske faatallige Kreds af norske adelige Smaaætter, der
vedblev at holde sig, efterat Højadelen eller det egentlige
Aristokrati var forsvundet, og hans nærmeste Raadgivere og
Hjælpere, Kristoffer Throndssen Rustung, Gaute Taraldssen, Einar
Tjeld o. fl. hørte til den samme Kreds2.

Om disse Ætter tør det antages, at de ikke har været
aldeles ligegyldige Vidner til Norges politiske Nedværdigelse.
Deres Magt og Anseelse var altfor liden til, at det -kunde falde
dem ind at stille sig i Spidsen for en national Rejsning, eller
til at det kunde ha nyttet dem noget, om de havde prøvet
derpaa. De havde været vant til at sidde stille hjemme paa sine
Gaarde uden Adgang til at delta i Statssager; der kan følgelig
ikke- ha været udviklet synderlig meget af Almenaand eller
politisk Ærgjerrighed hos dem. Men nogen Prætension har dog vel
i Regelen knyttet sig til deres adelige Rang; helt uden historisk
Tradition, helt uden Kundskab om Norges fordums Magt og

1 3 die Del, S. 286.

2 L. Daae, Om Chrph. Throndssøn Rustung etc. Hist. Tidsskr. II. 113 ff. —
N. Rigsret/. I. 56 nævnes Olav Theiste som en af Erkebiskoppens sidste
Tilhængere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free