- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
22

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

der var kommet til hans Kundskab1. Man havde fra svensk
Side saameget mere Grund til at fæste Lid til hans Løfter, fordi
der allerede forud, i Syvaarskrigens første Aar, havde vist sig
temmelig tydelige Tegn paa, at Stemningen i Norge ikke var
fuldt at lide paa for den danske Regjering. Der er fra dette Aar
(1564) bevaret flere danske Kongebreve, hvori der klages over
det utilbørlige Forhold, som var udvist af mange i det
norden-fjeldske Norge ved Svenskernes Indfald sammesteds. «Menige
Kjøbstædsmænd udi Throndhjem», heder det i et af disse Breve,
«baade Borgermester og andre, saa og Capitlet der sammesteds,
med Flere deromkring, have mod deres Ed, Tro og Love,
Huldskab og Mandskab, som de os som deres rette Herre og
Kon-ning med forvandt ere, givet dem udi vore Fienders
Hænder og unødt og utvunget Fienderne svoret og undergivet».
«Klerkeriet i Throndhjems Stift saa og Kjøbstædsmændene og
andre flere», heder det i et andet Brev, «har ikke aleneste vægret
dem at gjøre Fienderne Modstand, men med deres Fuldmægtige
Fienderne imodskikket, dem antaget, hyldet og svoret, og en
Part omdraget i Lenene blandt vore Undersaatter Bønderne,
med dem tinget og handlet, at de skulde affalde fra os og til
Fienderne». Særskilt nævnes Mester Christopher Henrikssen, —
en Sønnesøn af Norges sidste Rigshovmester Nils Henrikssøn
Gyldenløve, — som «den største Tilskynder til dette Affald» og
som den, der «sig i alle Maader har ladet bruge os og sit
Fædrenerige til Skade og Svensken til Bedste»2. I en samtidig
Optegnelse siges det om den samme Mester Christopher, at han
tilligemed sin Fader, Mester Henrik, Borgermesteren i
Throndhjem Adrian Falkener og et Par andre navngivne Mænd var
inden det throndhjemske Borgerskab de ivrigste Fiender af den
danske Konge og Fremmedregimentet i Norge3, og der
tillægges ham et andet Sted den Yttring, at Danmark hidtil havde
havt Overtaget ligeoverfor Norge og Sverige, men at de Norske
og Svenske ved at slutte sig sammen kunde faa Bladet til at
vende sig4.

1 En af hans Frænder, en norsk Adelsmand, der boede i Søndhordland, havde
været med ham i Sverige og maatte løse sin Hals med 100 Daler, fordi
han havde ladet sig bruge som hans Brevdrager. Norske Magazin, I. 325—
26, IL 53—54.

2 N. Rigsreg. I. 418, 421, 425.

3 N. Mag. I. 111: capitalis hostis regis Danorum et advenarum.

* Hist. Tidsskr. IV. 296 (Erik Munks Forsvarsskrifter).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free