Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
saa godt og var saa nøje forbunden med dem, i en Tale, der
paa en saa ganske særskilt Maade var henvendt til dem. Endog
Absalon Pederssøn, der nævner den sidste norske Konges
Giftermaal med Dronning Margrete som Afslutningen af Norges
Blomstringstid og mener, at Norge «har mistet sin Manddoms
Styrke og Magt fra den Dag, det kom under Danmark og misted
sin egen Herre og Konning», udtrykker sig et andet Sted i en
lignende Aand som den osloiske Rektor og henviser sine
Landsmænd til den samme patriotiske Trøstens Kilde, om de skulde
ha Trøst behov. «Dersom Almuen», siger han1, «kunde
rettelig betragte den Handel (se.: at Norge «kom til Danmark ved
Giftermaal»), da burde dennem at være Gud taknemmelig for
saadan Forandring, fordi, dersom Kongerne skulde bo her udi
Riget, og Adelen vare saa mange, — hvilken Gud haver
ødelagt med sin underlige Raad og Visdom, — som han haver før
været, hvad var det andet end Undersaatterne til en stor
Bevisning og Trældom? og der, som vi nu give ikkun én Skat
hvert tredie Aar, skulde vi vel give tre Skatter udi et Aar».
Det Resultat, hvortil vi føres ved disse Træk, i Hensyn paa
nationale Stemninger og Tilstande inden det norske Folks
højest-staaende, repræsentative Kredse i det her omhandlede Tidsrum,
svarer til hvad vi paa Forhaand maatte finde sandsynligt.
Nationalfølelsen havde ikke ophørt at leve inden disse Kredse og
var ikke skrumpet ind til en blot provinciel Særfølelse uden
Daads- eller Spirekraft; Minderne fra Sagatiden og det i saa
høj Grad særmerkte ved Landets Natur- og Samfundsforhold
tillod ikke, at noget saadant kunde ske. Bevidstheden om at være
et Folk for sig var ikke og kunde ikke være helt udslukket;
men det er øjensynligt, at den var svært hullet. Man var ikke
blind for, at Norge var i politisk Henseende et Appendix til
Danmark, et Lydland eller Skatteland under Danmarks Krone;
men man forestillede sig, at, naar det var kommet derhen, saa
var det en Følge af den kongelige Arvegangsorden, hvilket jo
ogsaa var sandt, om end ikke den hele Sandhed. Til den af
Lagmanden i Oslo, Anders Sæbjernssøn, ved A. 1524—30 forfattede
Oversættelse af Landsloven var føjet en Stamtavle, der viste de
oldenborgske Kongers Nedstamning fra den gamle norske
Kon-geæt, og denne Oversættelse blev udbredt i mangfoldige
Afskrifter og var gjennem lange Tider en af de bedst kjendte,
1 N. Mag. I. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
