- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
32

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

hæderlig og heldig, medens den danske Milits viste sig omtrent
aldeles ubrugelig.

Her begynder det altsaa at komme frem, hvorledes netop
det, der engang havde været det danske Samfunds Styrke, nu
var gaaet over til at bli i mange Henseender dets Svaghed, og
hvorledes, paa den anden Side, det, der engang havde været
den rette Hovedgrund til det norske Samfunds Underlegenhed
ligeoverfor det danske, nu holdt paa at bli et ligesaa afgjort
Fortrin. Danmarks talrige, vel udviklede Adel havde i
Unions-perioden været et Værn for Landet, hvortil Norge savnede
Sidestykke. Men Adelen øvede ved sin Overmagt et sterkt baade
moralsk og økonomisk Tryk paa det øvrige Folk, særskilt
Bondestanden. Dette var den anden Side af Medaillen, og den maatte
komme frem, efterat den adelige Væbning var bleven aflægs og
Krigsvæsenet havde udviklet sig i en mere demokratisk Retning,
saa at Infanteriet var blevet Hovedvaaben og Hærene væsentlig
blev sammensat af hvervede Tropper eller ved Udskrivning
inden det menige Folk. Adelen i Danmark havde siden
Slutningen af det 16de Aarhundrede ophørt at spille nogen Rolle i
militær Henseende, og Landets Forsvar kom derefter næsten
udelukkende at hvile paa fremmede Lejetropper. Dette
Forhold var baade ydmygende for Nationalfølelsen og i sig selv
utrygt, og danske Patrioter klagede ogsaa bittert derover og
krævede Dannelsen af en national Hær efter andre Landes
Exempel. «Hvad vores Fodfolk belanger», skriver Arild Hvit/eldt
(1599), «da have vi nu en Tidlang foragtet vore Egne og brugt
Fremmede .... Derover sidde vi uvæbnet og have os ikkun
paa Penninger og fremmed Magt at forlade .... Vort Folk
fattes hverken Mod eller Manddom .... Hvis vore Egne bleve
afholdne og fremdragne, som de skulde, naar de bleve øvede
og væbnede, . . skulde de vel blive saa gode som Fremmede»1.
«Danmark bruger ikke sin Styrke, som bestaar i godt, trofast
og mandigt Landfolk», mente den ivrigt dansk-sindede Christen
Skeel under Forhandlingerne i Rigsraadet i 1649 om det danske
Forsvarsvæsen2. Men, hvis dette var Danmarks Styrke, var det
i langt højere Grad Norges. Man kunde paa Forhaand ha
skjønnet, — og Erfaringen viste det da ogsaa snart, — at det maatte
være langt lettere at gjøre gode Soldater af de norske Bønder

1 Danm. Krøn. Tom. V.

2 Danske Mag. 3. Hække, 4. Bind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free