Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
fra Geistlighedens Deputerede ved Stændermødet, at de har
hyldet Hs. Majestæt som «Norges Riges rette Arveherre og
Kon-ning»1. Ved den næste Hylding i Norge, Prins Kristians
(senere Kong Kristian V) som valgt Thronfølger i 1656, tørnede
de to Opfatninger, den norske og danske, atter sammen.
Kristen Thomessøn Sehested førte ogsaa ved denne Lejlighed Ordet
paa det danske Rigsraads Vegne og søgte ogsaa denne Gang
øjensynlig at undgaa Strid ved at omtale det i Danmark
stedfundne Valg i de mest forsigtige og svævende Udtryk, men maa
alligevel, paa samme Maade som i 1648, være bleven mødt fra
Stændernes Side med en bestemt Hævdelse af Arveprincipet
og* Afvisning af det danske Valg som forpligtende for Norge,
eftersom det i en Paategning paa hans Tale heder, at han
«svarede, at det var efter Norges Lov, at den, som blev udvalgt til
Konge i Danmark, skal og være Konge i Norge»2 (han har
altsaa i sin Replik til Stænderne hævdet det danske Valgprincip
og dennegang i skarpere Udtryk), og eftersom det i en samtidig
Notits fortælles, at Prins Kristian «blev hyldet med alle
Stænders Vilje som Nordmændenes rette Arveherre»3.
Ved den samme Lejlighed blev det i Budstikkens 6te
Aargang trykte Skrift, der søger at godtgjøre, at Norge altid havde
været og fremdeles vedblev at være et Arverige, overleveret til
Kong Fredrik eller til Stænderne. Skriftet gjennemgaar
udførlig Unionshistorien og gjør derved ofte skarpe Udfald mod den
danske Adels- og Rigsraadspolitik ligeoverfor Norge. Særskilt
omhandles Beslutningen paa den kjøbenhavnske Rigsdag 1536,
at Norge skulde ophøre at være et eget Rige, i de harmfuldeste
Udtryk. «Det er at forundre, at de Nordbagger, der de finge
saadant at vide, ikke strax ere faldne fra de Danske og fra den
oprettede Union mellem Rigerne, og at ikke heraf er optændt
en blodig Krig og stor Blodsudgydelse foraarsaget». Men
Beslutningen er, heder det videre, fuldkommen ugyldig og uden
forbindende Kraft for Nordmændene, som aldrig har gaaet ind
paa den. De Danske har følgelig ingen Ret eller Myndighed
til at vælge eller forordne Konge i Norge, «og dersom de Danske
ville søge Rettighed til Norge med Magt og Gevalt, saa havde
Norges rette Arvinger saavelsom alle Indbyggerne billig og
retmæssig Aarsag til vim vi repellere og med Sverdet at forfægte
1 Medd. EA., I. 269.
2 Medd. EA., I. 286, jvfr. 213.
3 Budstikken, VI. i9l. — Jvfr. Medd. EA., I. 273, A 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
