Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Undtagelse, at Kongerne greb ind i Rettergangen ved sit
personlige Magtsprog, og det ophørte tilsidst ganske. En
Under-saat kunde frit og uden Frygt søge sin Ret ved Domstolene
endog ligeoverfor Kongen selv, og, naar Domstolenes Kjendelse
gik Kongen imod, var der ikke Tale om andet, end at han
maatte finde sig deri1. Hans Ret ifølge Forfatningen til at
forandre eller ophæve afsagte Dome eller til at afgjøre
Rets-trætter paa egen Haand blev paa en Maade stiltiende nedlagt;
det blev hævdet som ufravigelig Grundsætning, at intet af hvad
der efter sin Natur henhørte under Domstolenes Kjendelse,
maatte afgjøres ved kongelig Resolution2, og der blev opdraget
en efter Tidens Lejlighed meget bestemt og for Retssikkerheden
meget nyttig • Grænse mellem Administration og Jurisdiktion,
idet Amtmænd og andre Øvrighedspersoner blev tilholdt ikke
at gribe ind i Domernes Embedsgjerning, men lade Retten ha
sin Gang3.
En saa radikal Forfatningsændring som den, der foregik i
1660, maatte vække Tanken om en Revision af den hele
Lovgivning, for at Lovene kunde bringes i Samklang med de nye
Forfatningsprinciper. Baade om Danmark og Norge gjaldt det
desuden, at der, uafhængigt heraf og længe forud, havde været
en sterkt følt og oftere udtalt Trang til en ny Lovbog. I 1660
fik nu Kongedømet al den nødvendige Magt til at gjennemføre
dette Værk, og Fredrik III, som udtalte, at «ved
Regjeringsfor-andringen intet højere eller større burde i Agt at haves, end
hvorledes Justitien kunde, som det sig bør, udi vores Lande og
Riger beskikkes», satte allerede Aaret efter i Gang de dertil
sigtende Arbejder, der tilendebragtes under hans Søn og
Eftermand. Disse Arbejder førte, som man véd, til et særdeles godt
og betydningsfuldt Resultat. Om der end er bleven slaaet en
god Del af paa den overvættes Ros, som man engang plejede
at tildele Kristian V’s danske og norske Lov4, saa staar det
dog altid tast, at de begge var meget respektable Lovværker,
1 «S’. Vedel, Den dansk-norske Højesterets Hist., S. 69 ff., 159—6’1, 196—205,
218 ff., 282 ff., 290—94.
a Se Stampes Erklæringer, I. 702, II. 15, 19, 334 o. m. fl. St.
3 Aschehoug, Statsforf! S. 600—601. Holm, Danm. Norg. Hist. 1660—1720,
I. 67—70.
4 Bekjendt er saaledes navnlig den mod Danmark saa lidet velvillige Molesworttis
Ord om disse Love (Account of Lenmark): «for justice, brevity and perspicuity
they exceed all that I know in the world».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
