Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
gjort til Domer, fik ikke med Bestallingen den nødvendige
Lovkundskab, og af Folk, som havde kjøbt sine Embeder i dyre
Dome, kunde man ikke vente andet, end at de i en utilbørlig
Grad vilde være optat af Tanken paa at faa Vederlag for hvad
de havde lagt ud.
Regjeringen kom imidlertid efterhaanden ind paa andre,
mere virksomme Midler til at skaffe sig en dygtig og paalitlig civil
Embedsstand. Et Vendepunkt i saa Henseende maa det siges
at ha været, at en juridisk Examen for Studerede og en
lignende for Ustuderede (den saakaldte dansk-juridiske Prøve) blev
indført ved Forordning af 10de Febr. 1736. Vistnok ophørte
ikke dermed «Lakajismen» o: Uskikken, at Domestiker og
Lakajer befordredes ind i Statsembeder, — det var først Struensee,
der gjorde Ende herpaa, — og vistnok kunde Gunst og
Patronvæsen og andre deslige Hensyn ikke hindres fra at gjøre sig
gjeldende ved Embedsbesættelser, saalænge en Statsforfatning
stod ved Magt, der ikke opstillede nogen Grænse for den
kongelige Myndighed og ikke afgav nogen Garanti mod dens
Misbrug. Men den ligefremme Trafik med Embeder var der dog
nu en Ende paa; det var dog nu af Regjeringen selv bleven
opstillet som en Grundsætning, at ingen maatte befordres til
«noget Dommer- eller Prokuratorembede eller anden
Civilbestil-ling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille»,
medmindre han ved en for det juridiske Fakultet aflagt Prøve havde
godtgjort at være i Besiddelse af den for et saadant Embede
nødvendige Dygtighed, og denne Grundsætning blev i den
nærmest følgende Tid gjennemført i det ringeste saavidt, at det maatte
kaldes Undtagelsestilfælde, naar den blev fraveget1. Omtrent
samtidig blev Højesteret sat paa en bedre Fod, idet Rettens
Medlemmer fik sig anvist en vis Løn, og ved flere Forordninger
(19 Aug. 1735, 23 Decbr. 1735) blev der sørget for at stille
Underdomerne under en streng og vedvarende Kontrol af de
højere Domstole, Overhofretten og Højesteret. Regjeringen
fortsatte ogsaa senere med at arbejde i den samme Retning, og
Virkningen udeblev ikke. Det kom derhen, at det dansk-norske
Monarki i Hensyn paa Retssikkerhed maatte siges at høre til
de videst fremskredne Riger i Europa, — at den lovlige Orden
inden samme blev bedre overholdt og haaudhævedes af en mere
1 Jvfr. Vedel, Højesterets Hist., 224—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
