Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
tvungen til at overta hvilken Fæstegaard hans Husbond fandt
for godt at anvise ham. Der fandtes ingen Regel for hvad
Stand Gaarden skulde være i, saalidt som for
Indfæstningssum-mens (Bygselssummens) og de øvrige Udredslers Størrelse. Der
holdtes ingen lovformelig Synsforretning ved Gaardens
Overtagelse. Heraf fulgte, at Bonden, naar der senere kunde
paa-vises nogen Mangel ved Gaarden, var ude af Stand til at
godtgjøre, at disse Mangler ikke skyldtes hans Vanrøgt eller
Forsømmelse. Ansvaret kunde altid lægges paa ham, og
Proprietæren kunde deri altid tinde et Paaskud til at jage ham fra
Gaard og Grund. Naturligvis fandtes der Proprietærer, som var
saa retsindige, at de ikke vilde gjøre Brug af sin Magt til at
udplyndre og mishandle sine Bønder. Men Regel var det ikke,
og, om Proprietæren lod den Pidsk ligge, som Lovgivningen
havde stillet til hans Raadighed, blev den ofte taget op og brugt
saameget flittigere af hans Forvaltere og Ridefogder. Paa Grund
af Bøndernes mislige økonomiske Vilkaar og den vanrøgtede
Tilstand, hvori deres Gaarde oftest befandt sig, førtes
Proprietærerne mere og mere derhen, at de udelukkende la an paa at
faa sine Hovedgaarde saa store og veldyrkede som muligt,
medens Fæstegodset alene havde Betydning i deres Øjne,
forsaavidt det skaffede dem Arbejdere til Hovedgaardens Drift, som
de frit kunde byde og raade over. Det Fæstebonden paalagte
Hoveri voxede herved udover alle rimelige Grændser, og der var
ingen anden Raad for ham end at bære taalmodigt de Byrder,
man læssede paa ham. Han maatte forsømme de
allernødvendigste Arbejder paa sin egen Gaard og til enhver Tid være
rede til at møde paa Herregaarden for at arbejde der. Under
Udførelsen af Hoveriet var han Gjenstand for den mest
nedværdigende Behandling fra Herremandens eller dennes Tjeneres
Side. Stokken eller Svøben var i stadig Virksomhed.
Pryglesystemet fik i den Grad Hævd, at det blev praktiseret selv paa
humane og velvillige Proprietærers Godser som noget
nødvendigt, der ikke kunde være anderledes. Det gjaldt som
selvfølgeligt, at Proprietæren maatte ha Ret til at tildele sine Bønder
korporlige Revselser; Stokkeprygl var endda det mindste; han
kunde lade dem kaste i Hundehullet, stille i Gabestokken, putte
i den spanske Kappe, sætte paa Træhesten o. s. v., kort at sige:
den største Del af Danmarks Bønder var bragt ned til
ligefremme Træle-Vilkaar. Trykket, som hvilede paa dem, skal
endog, — ialfald i de Egne, hvor det var haardest, — ha præget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
