Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
europæisk Maal og Mønster, idet man synes at ha forestilt sig,
at ingen Vare var for kostbar, naar den kun var frembragt
inden Landets egne Grændser, og ingen billig nok, naar den skulde
hentes fra Udlandet. Man blandede sig op i Handelen og søgte
at regulere den efter visse forudfattede Meninger om, hvad der
var dens rette Gang, — pælede af og snørede til allevegne, hvor
det lod sig gjøre. Somme Byer blev begunstiget paa enhver
mulig Maade; andre la man ligefrem an paa at ødelegge; ét
Slags Handel vilde man ha koncentreret her, en anden dér; ved
en Forordning (28 Januar 1682) blev det saaledes forbudt en
bel Del af Danmarks Kjøbstæder at drive Handel med Udlandet,
da Regjeringen i sin Visdom havde udfundet, at en saadan ikke
kunde drives af dem med Fordel. Man rendte efter
kommercielle Fatamorganabilleder i fjerne Verdensdele og fik oprettet
guineiske, marokkanske, vestindiske Handelskompagnier, der
ikke kunde vedligeholdes uden ved urimelige og skadelige
Privilegier. Regjeringen gav sig endog af med at være Kjøbmand
for egen Regning og indlod sig paa alskens Handelsforetagender,
som var slet planlagt og blev slet udført, og som bare bragte
Tab1. De Fabriker, der oprettedes ifølge Regjeringens
Initiativ, viste for det meste ogsaa sin Mangel paa økonomisk
Berettigelse, idet de faldt sammen, saasnart man unddrog dem den
offentlige Subvention2. Overhodet kan det ikke være tvilsomt,
at den dansk-norske Enevoldsregjerings Virksomhed for at
ophjælpe Handel og Industri gjennem det meste af den her
omhandlede Periode, — nemlig indtil Slutningen af forrige
Aarhundrede, .da man slog ind paa en helt ny Vej baade i Hensyn
paa Handels- og Landbopolitik, — har gjort den almindelige
Velfærd mere Skade end Gagn ved at lede Arbejdskraft og
Kapital ind paa ufrugtbare Felter og ved at lægge Hindringer
ivejen for en naturmæssig, jevn Udvikling af Næringslivet.
For en stor Del gjaldt nu dette ligesaavel Norge som
Danmark. Ikke blot blev Norge, som før omtalt, ved
Indførselsforbud eller høje Toldsatser skatlagt til Fordel for kjøbenhavnske
Fabrikanter og danske Proprietærer. Men det kom ogsaa paa
en mere direkte Maade til at lide under det raadende
Protek-tionssystem. Regjeringen kunde naturligvis ikke undlade at
udstrække sin landsfaderlige Omsorg ogsaa hid; den skulde
1 Nathanson, Danm. Statshush. 434 ff., 628—29, 685 ff., 713 ff.
2 Falbe-Hansen og Scharling, Danm. St., II. 453 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
