Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
til opimod det dobbelte i de mellem disse to Matrikuleringer
forløbne halvhundrede Aar.
Dét Resultat, hvortil vi føres ved alt dette: at nemlig
Næringslivet idethele udviklede sig paa en jævnere og sundere
Maade i Norge end i Danmark i den her omhandlede Periode,
stadfæstes ydermere ved et Blik paa Folkemængdens Bevægelse
i de to Lande. Omkring Midten af det 17de Aarhundrede talte,
som vi har seet, Norge indenfor sine nuværende Grændser ca.
450,000, Danmark indenfor sine nuværende Grændser 700 —
750,000 Indbyggere. Ved Folketællingen i 1769 viste det sig,
at Danmarks Folkemængde var voxet til 825,000, Norges til
727,600 \ Ifølge Folketællingen af 1801 havde Danmark 926,110,
Norge 883,028 Indbyggere2. Ifølge den samme Folketælling
havde de danske Kjøbstæder tilsammen 190,765 Indbyggere, deraf
Kjøbenhavn alene 100,975, de norske Kjøb- og Ladestæder
tilsammen 109,235. I 1769 var Kjøbstadbefolkningen i Danmark
144,105; — fraregnet Garnisonerne eller de hvervede Tropper;
— naar disse regnes med, ca. 180,000 (deraf Kjøbenhavn 92,500);
Kjøbstadbefolkningen i Norge 64,747, fraregnet Garnisonerne,
— naar disse regnes med, ca. 68,000. Ved Midten af det 17de
Aarhundrede kan, efter hvad før er nævnt3, de norske Byers
Indbyggertal anslaaes til omkring 25—30,000, de danske Byers
til over 100,000 — for begge Rigers Vedkommende bortseet fra
de i 1645 og 1660 afstaaede Landskaber.
Vi ser, at Norge i denne, ligesom i den forudgaaende
Periode, stadig halede ind paa Danmark i Hensyn paa
Folkemængde, og at særskilt den norske Kjøbstadbefolkning vedblev
at hæve sig raskt i Sammenligning med den danske.
Forskjellen mellem de to Rigers økonomiske eller materielle Styrke, der
havde været saa stor og saa iøjnefaldende i Begyndelsen af det
16de Aarhundrede, blev næsten udjevnet, — i enkelte Henseender
mere end udjevnet, saa at Forholdet vendte sig helt om. Norge
og Danmark var i Begyndelsen af dette Aarhundrede allerede
omtrent lige folkesterke; de norske Byer havde i Hensyn paa
Indbyggertal naaet op til meget over det halve mod de danske,
medens Forholdet i Midten af det 17de Aarhundrede havde været
som 1 til 3 eller 1 til 4 og i Begyndelsen af det 16de Aarhun-
1 Falbe-Hansen og Scharling, Danm. Ståt. I. 382—84.
*2 Thaarup, Det danske Monarchis Statistik, IV. 241 ff.
3 Ovenfor S. 17. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
