Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
blev endnu i sin Forfaldstid at være omgivet af en vis Glans;
den syntes endnu mægtig og blomstrende i Tiden nærmest
forud for Statsforandringen, skjønt Grunden, hvorpaa den stod,
forlængst var undergravet. Den talte endnu paa denne Tid
inden sine Rækker flere betydelige eller endog fremragende
Personligheder. Medens den udviste en i høj Grad stødende
Mangel paa Almenaand og Offervillighed under Landets Farer
og Nød, vedblev den dog at være paa sin Vis egte dansk,
udpræget national i Aand og Væsen. Den vedblev, endnu under
sit Forfald, at være et Organ for Folkets historiske Liv, Bærer
af de nationale Traditioner. Og dette Organ blev nu efter
Enevoldsmagtens Indførelse fuldkommen tilintetgjort. Tilbagegangen
inden den danske Adel flk efter 1660, ifølge den Tilsidesættelse,
for hvilken den blev Gjenstand fra Hoffets og Regjeringens
Side, ifølge Indskrænkningen af dens Privilegier, Afskaffelsen
af Forleningsvæsenet, hvori den havde havt en af sine
vigtigste Indtægtskilder, og forskjellige andre tilstødende
Omstændigheder, en slig Fart, at den i]Løbet af et Par Generationer
omtrent helt forsvandt, idet mangfoldige af dens Ætter
forarmedes og sank ned blandt det menige Folk, medens andre
døde ud1.
Og, hvad der var endnu værre: i den nationale Adels Sted
kom en fremmed, unational. Tydske Adelsmænd strømmede ind
i Landet i Mængdevis og trængte frem og optog Pladsen, hvor
de gamle danske Ætter engang havde staaet. Denne tydske
Indvandring var ikke noget nyt, men den fik Fart ved
Stats-forandringen i 1660, ligesom den danske Adels Tilbagegang.
Allerede den første Enevoldskonge var, som før nævnt2, mere
tydsk end dansk, og det samme gjaldt om hans nærmeste
Efterfølgere; deres Dronninger var samtlige tydske.
Enevoldsregje-ringen vedblev længe at nære Mistillit til den gamle danske
Adels Loyalitet; den turde ikke stole paa, at et Medlem af den
engang herskende Klasse vilde helt oprigtig slutte sig til den
nye Tingenes Orden; det blev paa Grund heraf et Slags politisk
Princip hos den at drage tydske Adelsmænd, som der altid var
Forraad af, frem foran danske ved Besættelsen af vigtige Stil-
1 Se iY. M. Petersen, Bidrag o. s. v., 2. Udg. IV., S. 50 ff. Becker, Samll. til
Danm. Hist. II-, S. 143. Dansk hist. Tidsskr., 5. Række, I., S. 659—10 (C.
F. Bricka) O. fl. St.
8 Ovenfor S. 62—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
