Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
danne som de dengang var, fortæller, at Kongen, Adelen, høje
Embedsmænd og mange af Borgerstanden plejede at tale Tydsk
til dagligdags, medens de brugte Fransk i Samtale med
Fremmede. Han fortæller videre, at Danskerne, naar de rejste
udenlands, plejede at kalde sig Holsteinere, idet de ansaa det for
hæderligere at være født inden det romerske Riges Grænser end
i sit eget Land1. I en Skildring af danske Forhold, forfattet
af en anden engelsk Diplomat, Lacombe de Vrigny, der opholdt
sig i Danmark i Fredrik IY.s første Regjeringsaar, heder det:
«Tydskerne danner nu for Tiden Kjernen af Nationen eller i det
ringeste af Adelen og er i Besiddelse af de bedste
Landejen-dome og de bedste Embeder. De Forbindelser, som Kongerne
gjentagne Gange har knyttet med forskjellige Hoffer i
Tydskland ved sine Egteskaber, har draget Sværme af Tydskere til
Landet, hvor de udgjøre mere end Trefjerdeparter af
Hofpersonalet. Tydsk er Hoffets Sprog, Dansken er overladt til
Menigmand. At hede Dansk er det samme som at være Gjenstand
for Ringeagt»2. Man véd, at Holberg ofte stikler paa
Danskernes Mangel paa national Selvfølelse og deres altfor vidtdrevne
Veneration for alt Fremmed, hvorved han naturligvis først og
fremst har havt det Tydske for Øje, — t. Ex. naar han i «Jean
de France» lar Espen sige: «Jeg er ikke fød her i Landet; det
er kun mine Fiender, som sige saadant. Jeg er fød over ti Mile
søndenfor Randers, hvor vi ere anseet som Lemmer af det
hellige Romerske Rige, saa jeg er heller Romansk end Dansk».
Man faar af disse noksom kjendte og hyppigt citerede
Steder et sterkt, udentvil altfor sterkt Indtryk af den danske
Nationalitets Forkuelse i de første Menneskealdere efter
Statsfor-andringen i 1660. Molesworth var en god Iagttager, men bitter
og uvenlig stemt mod det Land, han har skildret; i Egenskab
af Diplomat kom han og de Vrigny væsentlig kun i Berørelse
med de Kredse inden det danske Samfund, hvor Tydskheden
af specielle Grunde blev den fremherskende; ved Holbergs og
andre samtidige (eller senere) danske Forfatteres Udfald mod
Tydskeriet i Danmark maa man altid huske, at de har til
Hensigt at ægge og opdrage, og at de derfor overdriver og stiller
Tingen paa Spidsen. Men saameget staar dog fast, at dansk
Nationalitet kom under et Slags Fremmedherredøme efter
Enevoldsmagtens Indførelse og blev mere kuet og tilsidesat end
1 Acc. of Denmark p. 36, 98.
2 Relation en forme cCun voyage fait en Danemarc. Rotterdam 1106, p. 548.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
