Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
af Erudition og Poesien af en lærd Kunst eller et lærd
Haand-verk, des mere maatte ^begge Dele være et blot
Koterianlig-gende, utilgjængeligt og uden Mening eller Betydning for andre
end de faa, der hørte Laget til. Tilstanden i aandig Henseende
var altsaa denne: paa Højderne af Samfundet en liden Flok
Pedanter, sysselsat med at fegte i Luften eller med at kjøre
Lærdomsrusk fra den ene Haug over i den anden eller med
andet ligesaa unyttigt Arbejde; nedenfor dem bare Spidsborgere,
der sov en dyb Søvn, alene afbrudt af stygge,
usammenhængende Drømme.
Dette Forfald af Sprog, Literatur, Aandsliv i det hele
vedkom i visse Maader baade Norge og Danmark, forsaavidt
Skriftsprog og Literatur var fælles for begge Lande. Men,
eftersom Sprog og Literatur kaldtes og med Rette kaldtes dansk,
var det dog nærmest Danmark, hvem Nedgangen rammede.
Norge havde liden eller ingen Del faaet i det ved Reformationen
vakte religiøse Liv eller i den ved Humanismen vakte literære
og historiske Sands. Det fik ligesaalidt nogen videre Del i den
reformatoriske og humanistiske Bevægelses Udartningsformer.
Strømmen naaede ikke hid, Gruset, som den afsatte, heller ikke.
I Danmark var Universitetet, hvor de lærde Krige blev ført;
her var Konge og Hof og de andre høje Patroner, til hvis Pris
Lejlighedspoeterne digtede Latine vel Danice. Norge maatte
bli et af Muserne endnu mere forladt Land, efterat det var
blevet Mode at kræve Erudition af deres Dyrkere, end tidligere,
da en mere jevn populær Smag havde været raadende. Men
Skaden herved var alligevel adskillig mindre i det første
Tilfælde end i det sidste. Det var en stor, skjæbnesvanger Ulykke
for Norge, at det blev staaende udenfor den reformatoriske
Bevægelse, — en Ulykke, hvorved norsk Nationalitet led saa dybe
Skaar, at de ikke kan siges at være udfyldt den Dag i Dag.
Derimod har man neppe Grund til at beklage, at det blev saa
svagt repræsenteret inden Stygotius’ernes, Montanus’ernes og
Rosiflengius’ernes Kreds. Det turde maaske være mere rimeligt
at opfatte dette som et Held eller et Fortrin, der gav noget
Vederlag for hvad der var bleven tabt eller forsømt i
Reformationens Tidsalder, saa at vi atter her møder et Exempel paa
den saa ofte fremhævede historiske Erfaringssætning, at, hvad
der har været et Udviklingsvilkaar gaar over til at bli en
Hindring, og at et Folk, som har fulgt godt med paa et
forudgaaende Stadium af den almindelige Udvikling, stundom netop af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
