- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
143

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

Parti for det nye. Det gaar ud over Autoriteterne,
Repræsentanterne for den herskende Orthodoxi, de nedarvede Begreber
om, hvad der sømmede sig for skikkelige Folk, Jeronimus’erne
og Magdelonerne. Oprørerne derimod, de unge, Henrik’erne og
Pernillerne, kommer i Regelen vel fra det; paa den Side har
aabenbar hans Sympathi været. Han optræder
gjennemgaaende ikke som Autoritetsprincipets, men som Frihedsprincipets
Mand. Han gjentar det aristoteliske: Tvil er Begyndelsen til
Visdom1; hans Valgsprog, Løsenet, der gaar gjennem baade hans
komisk-satiriske Digtning og hans alvorlige moralsk-philosophiske
Skrifter, er: tag ingenting som givet, — tro ikke, at noget er
godt eller rigtigt, fordi det er gammelt, — brug din Tanke og
ikke bare din Hukommelse, — vi vil ikke bære os ad som de
Lærde, der gir sig til at kommentere over en Ting, før de har
undersøgt, om Tingen er til, — vi vil ikke lade os nøje med
«at gispe med vore kjære Forfædre»2. Det er paa Grund heraf,
at han afgjort maa opfattes som den nye Tids, Oplysningstidens
Repræsentant, ligeoverfor den gamle, Orthodoxiens og
Underdanighedens Tidsalder,— trods det overgangsmæssigt medierende
baade ved hans politiske og hans religiøs-philosophiske Standpunkt,
— og det er herfra at man kan slutte sig til, hvad der var det
væsentlige i den Virkning, han øvede paa sit Publikum. «Der
var ét, som man i Danmark-Norge i Befolkningens brede Lag
slet ikke kunde før Holberg: man kunde ikke tænke; iøvrigt
var Landet rigt paa flinke Folk»3. Man kunde ikke tænke,
d. v. s. man vidste ikke, hvad Kritik er (uden forsaavidt det
gjaldt at rense en gammel Autor for Kopistfejl); Lærde og
Læge, Høje og Låve, alle stemmede overens deri, at deres
Livsbetragtning var naiv-spidsborgerlig, uden Tanke paa andet end at
vandre i Fædrenes Spor. Holberg lærte sit Publikum at se sig
om, at øve Kritik. Dermed var i Virkeligheden det store
Vendepunkt indtraadt. Naar Kritiken først var sluppet løs, maatte
den trænge frem allevegne. Om den til en Begyndelse holdt
sig til Livets lettest tilgjængelige, lavere Omraader, kunde det
ikke vare længe, før den ogsaa vaagede sig iud paa de højere.
Om man inden det dansk-norske Samfund ikke dristede sig til
at drage Konsekventserne af de nye Grundsætninger i Politik,

1 Epistler, Bruuns Udg., I. S. 294.

2 Epistler, l. c. I. S. 295.

3 G. Brandes, Festskrift om Holberg, S. 49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free