Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
En Naturopfatning, som bare blev frastødt af den skotske
Vildhed, maatte naturligvis finde den norske endnu mere
frastødende. For os, der er vant til at se og høre Norges
«Herlighed» lovprist af Alverden, falder det underligt, at det skulde
være noget saa nyt dette med Erkjendelsen af al denne
Herlighed. Men det er i Virkeligheden endog meget nyt; man
behøver ikke at gaa længer tilbage end til det forrige Aarhundrede
for at komme til Tider, da det vist ikke faldt noget Menneske
ind, at Norge skulde ha noget særdeles at byde paa i Retning
af Naturskjønhed. Det var i disse Tider en rar Hændelse, at
Udlændinger berejste Landet i andet end blotte
Forretnings-øjemed, og de ganske enkelte blandt disse, der har meddelt
Efterverdenen noget om sine Indtryk af Landets Natur,
indskrænker sig væsentlig til at sige, hvad Holberg siger om Savoyen,
nemlig, at det er «klippefuldt og fælt at se til»1. Ogsaa
indfødte Nordmænd synes at ha slaaet sig tiltaals med en lignende
Opfatning. Absalon Pederssøn siger om Norge, at det er
«et foragteligt Rige iblandt andre for de bøje Bjerge, store Hav
utallige Fjorde og Skjær, som der ere overflødige og farlige at
se og sejle til»; Peder Klaussøn kalder Norge «dette klippige
og stenige, visne og uslette Land», — Udtryk, der tyder paa,
at disse Forfattere har havt en Følelse af, at Landet vist ikke
i og for sig kunde gjelde for vakkert, om de end vidste, at det
frembød et godt og kjært Hjem for dem, der var opfødt og
opdraget her og havde havt de «høje Bjerge og utallige Fjorde
og Skjær» stadig for Øje. Endnu længe efter deres Tid vedblev
Forholdet i saa Maade udentvil at være det samme. Først i det
attende Aarhundrede indtraadte et Omslag; først i
Oplysningstiden gjorde en ny, videre Naturopfatning sig gjeldende. Den
brød sig Vej gjennem engelsk Havekunst, der la an paa at
gjengi det tilsyneladende kaotiske, mangfoldigt vexlende i den
frie Natur, modsat fransk Havekunst, der beskar og beklippede
og regulerede alting, — og gjennem den naturbeskrivende Poesi,
1 I Tydskeren Michel Behaims Beskrivelse af en Rejse, han i 1450 foretog i
Norge, langs Vestkysten op til Throndhjem, heder det: Aldrig i mit Liv
saa jeg et fælere, vildere, mere forunderligt Land. Intet uden
Klippevægge, saavidt Øjet kunde naa; Bjerge og Dale af stejle Stenmure, og midt
imellem dem det brusende Hav. Man gruer blot ved at løfte Blikket saa
højt i Vejret; og, hvor man ser ud over Landet, møder Øjet intet uden
selsomt dannede Fjelde..... Det kan man nok kalde et hæsligt Land;
men fattigt kan det ikke kaldes-. — Dansk hist. Tidsskr. VI. S. 323.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
