Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
befordre det almindelige Bedste af en Ståt, dersom Folket ikke
har Indsigt og Nidkjærhed nok til at understøtte Lovgiverens
Hensigter ved Handlinger, som bero paa dets frie Vilje og som
ikke kunne tvinges uden store Ulejligheder». «Skriver, kjæreste
Brødre!» heder det i Fr. Lütken’s «Oeconomiske Tanker til
høiere Eftertanke», der udkom 1755—61, «saalænge Kongen
allernaadigst tillader det; .... det er umueligt for Regjeringen at
komme paa Spor efter alt».1 Om det saa er selve Pontoppidan,
saa berømmer han i sin Jubeltale fra 17602 den dansk-norske
Enevoldsregjering, ikke bare fordi Undersaatterne under den
nyder saa megen Fred og saa god lovlig Orden, men ogsaa
fordi der blev tilstaaet dem saa megen Frihed til at tænke og
til at skrive over offentlige Anliggender.
I Virkeligheden havde nu denne Frihed endnu paa de Tider
ingenlunde meget at betyde. Undersaatternes Almenaand eller
virksomme Patriotisme var, saavidt den traadte offentlig frem,
d. v. s. i Literaturen, fordetmeste henvist til at bevæge sig paa
et temmelig snævert og lavtliggende Omraade, væsentlig det
rent materielle, — Økonomien og Næringsveiene. Ved at
gjennemløbe Titlerne paa de i denne Tid, — Tiden mellem 1750 og
1770, — udkomne Afhandlinger eller Brochurer, støder man
hvert Øjeblik paa Ordet «Patriotisk» brugt som Udhængsskilt,
men næsten altid paa en Maade og i en Sammenhæng, der tar
sig hel underlig eller ligefrem løjerlig ud i vore Øjne ; det er
«patriotiske» Tanker om Korntienden, om Fælledsskabets
Afskaffelse i Danmark, om Norges Cultivation og Population ved
de store Gaardes Deling og Husmandspladses Oprydning,
«patriotiske» Betænkninger og Forslag om Tørvemosers Forbedring,
om Fyrreskoves Forplantelse, om at spare og formere Brændeved
o. s. v.3 Saa uskyldig nu end alt dette ser ud, er dog derved
et dybt indgribende Omslag betegnet. Det vidner om, at der
er kommet Uro i den aandige Atmosphære, og det bidrager til
at gi Literaturen fra den nærmest efter Holberg følgende Tid
et helt andet Præg end det, der karakteriserer Literaturen fra
Tiden nærmest forud for hans Optræden, — saa helt andet,
at man ved at komme fra den sidste til den første faar et
Indtryk som af at komme ind i et nyt Klima eller et nyt Vegeta-
1 Citeret efter Holm, Om det Syn etc. S. 86—87.
2 Danske Atlas, I. Bind.
3 Pontoppidan, Occonomisk Magazin Holm, Om det Syn etc. S. 83—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
