Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
min Mund til Dig, o Konge!»1 — Fyrstendømerne, Holsten
og Slesvig, hvis Indbyggeres Modersmaal for en væsentlig Del
netop var det «fremmede Sprog», der skulde være «et
Kjende-mærke paa den nedrige Forræder». I et andet Flyveskrift fra
det samme Aar henvender han sig til «sine Landsmænd og
Medborgere, de Danske, Norske og Holstenere», og taler dog ogsaa
her om dansk Sprog og Nationalitet som det legitime, det,
hvortil Regjeringen havde at bekjende sig, i Modsætning til Tydsk,
— Holstenernes Sprog og Nationalitet, — som det fremmede
Denne Sammenrøring af «Danskhed» i ny og gammel
Forstand kunde jo vistnok synes at medføre en Fordel for dansk
Nationalitet, som derved fik sig tildelt et videre Omfang, end
der i Virkeligheden tilkom den; men denne Fordel var bare
tilsyneladende.. Norsk og Tydsk blev ikke Dansk derved, at man
satte en dansk Etikette udenpaa; derimod kunde det hænde, at
en slig blot udvortes Indlemmelse af fremmede Elementer i
Nationaliteten virkede til at sløve Blikket for eller aflede
Op-merksomheden fra hvad der virkelig hørte denne til, og de
Tider var nu komne, da det gjaldt for ethvert Folk at samle
sig i sig selv, at kjende sine Grændser og søge sin Styrke
inden dem. Det kan følgelig være tvilsomt, om ikke det
Guldbergske Ministerium snarere har skadet end gavnet dansk
Nationalitet ved sin «Omhu for hvad der var dansk». Det indtog
jo et afgjort reaktionært Standpunkt og fulgte Grundsætninger,
der tilhørte det 17de, ikke det 18de Aarhundrede; ved at
appellere til Nationalfølelsen i Ordets moderne Mening gjorde det sig
skyldig i en Inkonsekvents, kom i Strid med sig selv, og de,
som fulgte Appellen, kom ligeledes i Strid med sig selv og
svigtede i Virkeligheden den Sag, som de indbildte sig at tjene.
Man havde, som nævnt, i Samtiden intet Øje for dette. Den
Guldbergske Styrelse synes virkelig en Tid lang at ha nydt en
almindelig og, naar hensees til dens Tilblivelse, Sammensætning
og Meriter, hel vidunderlig Popularitet. Spidsborgere,
gammeldags Orthodoxe, uvidende Mennesker, hvoraf den store Hob
bestod og som for Alvor troede, at Kongehus, Fædreland, Religion,
og Sædelighed havde været truet med Undergang ved den
ugudelige tydske Doktors Styrelse, saa med Taknemmelighed op til
hans Efterfølgere, der havde friet ud af al denne Nød. Kjøben-
1 Suhm, SamlL Skr. 16, S. 5 og 7.
* Sammesteds, S. 51 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
