- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
208

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

nedarvede Trang til at elske i ham Repræsentanten for det
gamle Kongehus, uden derfor at svigte dette sit Standpunkt.
Vi har i den varme Tilslutning til Kronprins Frederik og den
af ham nominelt præsiderede Regjering ikke bare at se et
Op-gulp af gammeldags Royalisme; den var tillige et Udslag af
den Bevægelse, som var opstaaet i Sindene ved Paavirkning af
de moderne Friheds- og Nationalitetsideer. Men denne
Bevægelse, der gik over al Verden, artede sig i Danmark mere
idyllisk end andetsteds. Den brusende Elv blev, ved at kanaliseres
ind i det flade Land, til en stilleglidende Aa, hvor, — for at
tale i Tidens Blomstersprog, — Kongeborgen spejlede sig
fredelig ved Siden af Bondens Straataghytte. Folkekarakteren og
den Kløgt, hvormed Regjeringen imødekom Reformønskerne,
virkede til at ndjevne det Skarpe og Stejle ved de mod hinanden
staaende Retninger, saa de tilsyneladende endog blev helt
forsonet og samlet i et harmonisk Hele.

Denne Harmoni blev vistnok snart i nogen Grad forstyrret.
Vi véd, hvilket mægtigt Indtryk den franske Revolution allerede
ved sit første Udbrud gjorde rundt om i den civiliserede Verden.
Oplysningstidens politiske og philosophiske Theorier havde
aabnet de videste Udsigter til en ny og bedre Tingenes Orden.
Man gik og ventede et Slags philosophisk Tusindaars-Rige.
Det var naturligvis fra Frankrige det maatte komme, og, da
saa Efterretningen om, at man her havde begyndt at røre paa
sig for Alvor, udbredtes over Verden, var det som det gik et
Sæt gjennem Folk: nu kommer det. Vi har mange Vidnesbyrd
om at Revolutionen vakte en slig Sensation ogsaa inden det
danske Samfund, at den fra første Færd og langt fremover blev
fulgt med levende Sympathi ogsaa her, navnlig inden
kjøbenhavnske literære Kredse og hos den akademiske Ungdom
Hvad der fandtes af politisk Liberalisme, fik naturligvis herved
mere Fart i sig, og en og anden blev ved sit Sværmeri for
Revolutionen bragt til at hylde Synsmaader eller til at føre et Sprog, der
ikke saa rigtig lod sig forlige med den arveundersaatlige Devotion
eller Underkastelsen under et monarkisk Enevælde, endog det
mest oplyste og frisindede, og hvorved altsaa den hidtil raadende
Harmoni blev forstyrret. Man indskrænkede sig ikke til at
sværme for Revolutionen i Stilhed eller til at give sin Begeistring
for den Luft i Klubber og Selskaber. Den blev ogsaa i Pressen

1 Holm, Den offentl. Mening og Statsmagten 1784—1799, S. 60 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free