Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
en Streg over den i visse Maader meget dybere Modsætning
mellem Norsk og Dansk og norsk Nationalitet uden videre blev
inddraget under den danske, som om det var et og det samme.
Danske Patrioter kunde la sig denne Inkonsekvents gefalde,
fordi deres Nationalitet derved tilsyneladende blev saameget
større og sterkere; men hos Nordmanden maatte den fremkalde
oprørske Reflexioner, naar bare hans Nationalfølelse var
nogenledes vakt. Og saavidt vakt var den nu hos mange, — det véd
vi. Derom har vi i den i Trykkefrihedsaarene fremkomne
Literatur en Række Vidnesbyrd, som ikke efterlader Rum for Tvil.
Modsætningen mellem Norsk og Dansk havde git sig Navn og
Udtryk og var fremtraadt saavidt klart og skarpt paa
forskjellige Omraader, at vi ikke kan tvile paa, at alle Forsøg paa at
faa den sløjfet ved Magtsprog eller dækket over ved
Paaklist-ring af Helstatsetiketter alene kunde tjene til at skjærpe og
udvide den. I Danmark havde der, da Forordningen om
Indfødsretten blev udstedt, allerede længe raadet en sterk Uvilje over
det Indpas Landets egne Børn maatte lide af Tydskerne, som
vandrede ind i Hobevis og vidste at trænge sig frem og at
opnaa Embeder eller andre Gunstbevisninger hos de Styrende,
og denne Uvilje var fremtraadt offentlig paa en tilstrækkelig
tydelig Maade: Kampen mod «Tydskeriet» havde allerede længe
staaet paa Dagsordenen inden den danske Literatur.
Forordningen om Indfødsretten var altsaa en ligefrem Tribut til den
danske Folkemening og ydede desuden de Danske en sikker
Fordel ved delvist at udestænge en Konkurrentse, hvoraf de
havde været saa overmaade generet. Men Tydskeriet følte man
ikke paa langt nær den samme Ulempe af i Norge som i
Danmark. Naar man fra norsk Synspunkt klagede og havde Grund
til at klage over, at Landets egne Børn blev tilsidesat, saa var
det ikke ligeoverfor Tydskere saameget som ligeoverfor Danske.
Ove Gjerlev Meyer skriver i sit Forsvarsskrift for «Zarine» om
sin Ven, «Zarines» Forfatter, Nordal Brun, at det «ej var hans
mindste Ulykke at være født Nordmand», d. v. s. ikke Dansk,
og Nordal Brun lar selv siden sin Biograf Zetlitz, fortælle, at
«en Dansk altid gik ham i Forkjøbet, endog naar han vilde
prædike, saa han tilsidst af Fortvilelse gik en Vej, som ingen
Dansk havde vovet at betræde, nemlig at skrive Tragedier» x.
1 Lahde1 s Tor træter med Biographier, 3 die Re f te.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
