Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Det stolte Norge kan have at bede sin Monark om det eller
det; men det skal ikke og det vil ikke begiere af Dannemark;
det begierer igjennem Rigets Statsraad, Rigets Cancellie, Rigets
Kammer; det venter endog, at i vor Curial-Sprog skal engang
indføres den ædle Tone, at Stats-Collegier, hvilke ere for hele
Staten, de benevnes ikke efter en enkelt Del af Staten» 1. De
to Folk skulde være ét, men ikke ved nogen Art af Tvang. De
«skulde bindes til hinanden med bløde og tekkelige Baand».
«Der ere Forbindelser, hvis Nødvendighed let kunne glemmes,
naar de ei med fin og godmodig Visdom handthæves og hvilke
da kunne vorde ansete som tunge Afhængigheder. Det maa
betænkes, «at Lovgivnings- og Finants- og Kammermand, hvis
han vil arbejde til varigt Gavn, og sig til varig Ære, bør lade
Folkenes høje Rettigheder være Grundvold for hvert sit endog
partialest Anlæg». Det maa betænkes, «at Folkene i een Tid
kunne være dorskgjorte ved langvarigt Tryk, og at de da slæbe
taaligen frem under haanlig og haard Behandling, men at i en
anden Tid Folkenes Fornuftighed og Tilfredshed er det ene
Middel, hvorved Vanheld og Omstyrtninger kunne afværges».
Nordmændene havde havt og havde fremdeles Grund til at føie
sig brøstholdne ved Foreningen. «Der maa vides, hvad dansk,
det være Kjøbenhavns eller Jorddrotstands monopolske Geist
har anrettet». Og «endnu til disse Dage kunde det vare ved,
at Norge ikke kiendtes; det kunde vare ved, at man holdt det
under Kornhandels og andet Tryk, som vilde man anvende
det vederstyggelige Coloni-Systems Principer; det kunde vare
ved, at man sendte det Embedsførere, baade verdslige og
geistlige, baade høie og låve, hvilke vare som fremmede blandt det
Folk, der har den bestemte, særegne, men vist og høie
National-karakteer». Saaledes burde det ikke vedblive at gaa. Norge
burde, baade for sin egen og for Danmarks Skyld, faa sine
rimelige Ønsker opfyldt, deriblandt først og fremst Ønsket om
et eget Universitet. Rothe udbreder sig udførlig over denne
Sag, som han kalder Norges «Velfærds-Sag», og om hvilken han
mener, at den ligger Nordmændene «nær om Hjerte». Han
mener ligeledes, at det er Nordmændene bekjendt, hvilke Grunde
man gjør gjeldende mod Opfyldelsen af dette deres Ønske,
deriblandt «at Norge bør bindes til Danmark ved Afhængigheder
1 Om nogle Danmarks og Norges Fordr. etc. S. 11—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
