Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
lence; — han blev den, til hvem man i Norge plejede først og
fremst at se hen, naar man stundede efter et afgjørende,
forløsende Ord eller ønskede at faa Greje paa hvad der var eller
burde være norsk Opfatning i et eller andet offentlig
omdebatteret Spørsmaal. Det var en Kjæmpenatur i aandig Forstand,
— ikke synderlig høj af Væxt, men overmaade bred og
sterkt-bygget. Hans Synskreds var temmelig snæver; han havde liden
Kundskab og liden Kundskabstrang1; ligesom han skyndte sig
med at faa fra sig den theologiske Examen for at komme til
at præke, saaledes gjorde han sig idethele hurtig færdig i
aandig Henseende, — praktisk anlagt som han var, mere oplagt
til at tale, handle, herske ud fra de givne Standpunkter end til
at prøve dem eller til at søge frem til noget nyt, — forsaavidt
alt andet end en revolutionær Natur, alt andet end skabt til at
være Foregangsmand eller Fører i en fremadskridende
Bevægelse. Han hørte ikke hjemme i Avantgarden; hvad han
repræsenterede, — hvad han ifølge baade sin Naturs Fortrin
og dens Mangler var skikket til at repræsentere, — var ikke
de vidt fremskudte Meninger eller Standpunkter i hans Tid og
hos hans Folk, men Gjennemsnitsmeningerne inden den oplyste
Del af Folket; hans Adkomst til Høvding-Rangen, — og nogen
Adkomst til denne har han, det maa man vel indrømme, — laa
deri, at han indtog det samme Standpunkt som den store
Flerhed, men indtog dette Standpunkt med en Magt og Myndighed
og vidste at hævde det med en Ild og Kraft som ingen anden.
Det maa da synes noget paafaldende, at denne Mand, der
havde tat saa afgjort sin Plads bag den politiske og theologiske
Orthodoxismes Forskandsninger, — som var saa konservativ,
saa gammeldags og satte en slig Ære i at holde sin monarkiske
Tro og arveundersaatlige Devotion uberørt af alle Tidens
nedbrydende Tendentser, — alligevel skulde faa Ord for at være
et «rebelsk Hoved», en farlig Mand, der pustede til
«Oprørs-aanden» blandt Nordmændene og arbejdede paa at løse
Baan-det mellem Tvillingrigerne2, — og at det ingenlunde var saa
1 Pavels, Biogr. og Dagleger, ved C.P. Ens, S. 102 (29 Aug 1813): «Treschow
paastaar om Nordal Brun, som har været hans Contubernal i
Studenter-aarene, at han alle sine Dage har været en Fiende af Læsning, og at han
ikke gider læst en Bog igjennem».
2 L. Daae, Af Joh. v. Büloivs Papirer, S. 231. Brev fra Professor Laurids
Smith af 1791: «Den Dag Kongen kalder ham (o: Nordal Brun) til Biskop
i Norge, erklærer han, at han vil ære og belønne hver den, som styrker
og udbreder Oprørsaanden blandt Nordmændene». — Jvf’r. ssts. S. 137—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
