Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
være Nordmandens Fædreland i en naturlig Forstand, —
Danmark og Norge tilsammen i en borgerlig Forstand; — Danmark
og Norge skulde være ham som Borger og Undersaat lige kjært,
medens det var ham som Menneske tilladt at «trives bedst» i
sit Hjemland eller at finde mere Behag i et norsk Landskab
end i et dansk; —saadan kunde, maa vi tro, ogsaa Holberg ha
bestemt Forholdet Men paa hans Tid tog man endnu alt sligt
som givet; man reflekterede ikke eller ræsonnerede ikke
derover. Holberg, som tænkte over saameget og har meddelt
Publikum sine Tanker .om saamange Ting og saamange
Forhold, har ikke følt nogen Opfordring til at gjøre sig selv og
andre Rede for, hvorledes han bragte sin Prædilektion for hvad
der var norsk i Overensstemmelse med sin statsborgerlige
Danskhed; det har neppe faldt ham ind, at disse to Følelser
kunde komme til at kollidere, og at der trængtes et Opgjør
eller en Grænse-Regulering mellem dem. Og, hvad han ikke
«aa, det kan man være temmelig tryg paa, at heller ikke nogen
anden af hans Samtid har havt Øje for. Nu derimod, — paa
•den Tid da Nordal Brun skrev «om Troskab mod Kongen og
Kjærlighed til Fædrenelandet», — stod Sagerne helt anderledes.
Spørsmaalet om, hvorvidt den norske Patriotisme stemte helt
overens eller kunde bringes til at stemme helt overens med den
statsborgerlige og arveundersaatlige Lojalitet, var nu faktisk
sat under Debat, og der var i Tidens gjængse politiske Ideer
og Diskussionsemner saameget, der maatte virke til at kalde
det atter og atter frem, at man ingenlunde behøvede at høre til
sit Folks aandige Avantgarde, endsige være for sin Tid, hvad
Holberg var for sin, for at komme til at sysselsætte sig med
-det. Selv hos en saa borneret og ureflekteret Natur, et sligt
afgjort Majoritetsmenneske som Nordal Brun ser vi Opløsningens
Tegn og Merker. Han faar vel ud sin orthodoxe Facit; han
■tilvejebringer vel paa et Vis den efterspurte Harmoni mellem
de tre Følelser; men han steller og manøvrerer med dem for
at bringe det dertil; han sondrer mellem dem, idet han
for-oner dem, og erkjender dem som noget hver for sig, idet han
ordner Forholdet mellem dem og gir dem særskilte Omraader.
Han henviser til Nytten eller Nødvendigheden af Rigernes
Forening: — «vi vide, at al Skade er fælles ligesaavel som al
Fordeel», — «vi (de Danske og Norske) trænger til hverandre
og fælles Fordel holder os nok sammen»; — «Broderskabet er
nødvendigt for begge Riger». Kritikken er dermed sluppet ind;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
