Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
mændene, det vaagnende Misnøje med Norges Stilling inden
den dansk-norske Helstat, netop har havt fra første Færd et
Slags Hovedkvartér i denne By; det er adskillige Træk,
som tyder derpaa, — saaledes hvad Prins Karl af Hessen
fortæller om Stemningen, da han kom hid som
kommanderende General i 1772, og de Samtaler, hvortil han blev
Ørenvidne \ — de Tilknytningspunkter, svenske politiske Emissærer
fandt her for sin Virksomhed ved flere Leiligheder, — Guldbergs
vrede Ord om de Christianiæ Ræsonneurs o. s. v. Kristiania
havde gjennem hele Foreningstiden hævdet et Slags
Hovedstads-Rang blandt de norske Byer; her var Sæde for Slotsloven,
Overhofretten, Statholderen eller Vicestatholderen, naar disse
Poster var besatte; Kristiania Biskop havde Rang over de andre
norske og Side om Side med Sjællands Biskop; disse Forhold
havde virket til at udvikle eller vedligeholde en vis Ambition,
visse politiske Traditioner, der ikke harmonerede med det under
Enevælden gjennemførte Centralisationssystem og følgelig afgav
Støttepunkter for Oppositionsaanden. Den norske Hovedstad
indtog et Slags Rivalstilling ligeoverfor den danske, trods den
umaadelige Forskjel mellem begge i Hensyn paa Folkemængde
og øvrige Resurser; Kristiania-Kjøbmændene arbejdede paa at
faa Del i de mange og store Begunstigelser, hvorved Regjeringen
støttede den kjøbenhavnske Handel og Industri, og deres Stræv
blev ikke belt uden Frugt; men, hvad det lykkedes dem at
opnaa, var dog bare en Mundsmag, hvorved Appetiten voxede og
Fordringerne spændtes højere. Hertil kom, at Kristiania i lange
1 Memoires de mon temps, S. 71 ff.-. « La Norvége avait été traitée en colonie
jusqu’ alors .... On y était mécontent et avec raison. On murmurait
hautement. Les gazettes de Christiania agitaient déjä Ja question, si la
Norvége ne serait pas pius heureuse, unie avec la Suéde. Ce fut dans ce
moment qu’on me choisit pour le commandement en Norvége» . . .’ . Siden,
fortæller han, blev Stemningen bedre, om end ikke aldeles tryg ... «On
n’était done pius suédois, et on commençait å s’apercevoir que le
Danemark pouvait bien pius aisément aider la Norvége que la Suéde ne pouvait
le faire . . . Mais il y avait des démagogues qui avaient un autre idée.
C’était de rendre la Norvége un royaume indépendant. Je me rappelle qu’un
soir ces messieurs discutérent cette matiére avec une vivacité presque
affectée et en concluant qu’il leur fallait un Roi ä eux seuls». — Prinds
Karl antyder, at det var ham selv, man vilde ha til norsk Konge. Den
hele Beretning gjør ikke noget meget tilforladeligt Indtryk, men maa dog
antages at hvile paa et faktisk Grundlag. — Jvfr. Y. Nielsen, N. Hist.
Tidsskr. 2. li. I. S. 6—7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
