Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Stilling ligeoverfor Danmark. Man kunde bli saa optat af at
glæde sig over Herligheden ved den givne Tingenes Orden, at
der ikke blev Rum for nogen Tanke paa Fremtiden. Naar
Norges «Frihed» blev lovsunget, saa var selvfølgelig Bonden,
— Odelsbonden, — den, paa hvem man først og fremst tænkte;
han kom, paa Grund heraf, til at staa for den almindelige
Opfatning som Nordmandstypen, til hvem man kunde se hen, naar
man vilde vide, hvad der var god national-norsk Tænkemaade.
Nu var den norske Bonde endnu dengang til det yderste
konservativ, fuldkommen utilgjængelig for alle Reform- eller
Fremskridtsidéer; hans politiske Katekismus bestod, efter Reverdils
Udtryk \ af de to Sætninger, først, at Kongen, Landets Fader,
ikke kunde ville andet end sine Undersaatters Vel, og dernæst,
at Kongens Vilje, naar den engang var förkyndt, maatte
ubetinget adlydes; han holdt fast ved sin private Ret og vidste i
Regelen noksaa god Greje paa den, men havde intet Begreb
om nogen udover den gaaende Frihed, saalidt som han havde
Begreb om nogen anden Fædrelandskærlighed end den, der
viste sig i at lyde Kongens Bud og forsvare den bestaaende
Tingenes Orden. Det ligger nær at tro, at disse Forhold har
kunnet øve en uheldig Indflydelse paa den norske
National-aand, forsaavidt som den derved er bleven holdt tilbage paa
det blot lovsyngende, passive Stadium og standset i sin
Udvikling til at bli en virksom, fremadstræbende Kraft. Og der er
i de historiske Kjendsgjerninger et og andet Træk, der synes
at stadfæste dette.
Vi har nævnt, at Nordal Brun stod for sin Samtid som den
norskeste af alle Nordmænd, og at han øjensynlig ogsaa selv
betragtede sig som et Slags Repræsentant for sit Folk. Det er
nu paafaldende, at denne Mand, som var i mange Henseender
virkelig saa norsk og saa norsksindet, som havde en saa levende
Følelse for sit Lands og Folks Herlighed og kunde, — inden
visse Grænser, — være en saa veltalende Tolk for dets
patriotiske Stemninger, alligevel stillede sig saa fremmed eller
ligegyldig ligeoverfor de Reformkrav, som blev rejst i den norske
Patriotismes Navn, de Arbejder, som blev sat i Gang for at
skaffe Norge en i national Henseende friere, bedre, værdigere
Stilling. Han, som var saa lidet bange for at kaste sig ind i
den offentlige Diskussion, - som, naar det gjaldt at forsvare
1 Struensee, S. 283.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
