- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
268

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

Bønder som sine politiske Meningsfæller. Han gjør fra Højden
af den sande Frihed, som Nordmændene fra gammel Tid havde
været og fremdeles var i Besiddelse af, Udfald mod den falske,
som man andensteds jog efter ved Oprør og Lovbrud; —

«At slaa sig gal og være fri

Modsatte Ting hos Nordmand er,

God Orden har han kjær»,

siger han i et Digt af 1790l, — og han gjør gjeldende med
stor Styrke og virkelig Veltalenhed, at den norske Frihed,
forsaavidt den hviler paa Bondens Odelsret, hviler paa samme
Grund som den oldenborgske Kongeæts Arveenevoldsmagt, saa
disse to Ting, d^r synes saa modsatte: at være den frie,
fri-baarne Nordmand og at være den absolute danske Konges
Undersaat, i Virkeligheden hører paa det nøjeste sammen2.
Noget lignende synes ogsaa at ha gjeldt om hans Ven og
Discipel Jens Zetlitz. Ogsaa han blev et Slags repræsentativ
Mand, en Tolk for raadende Stemninger hos sit Folk, — om
end efter en langt ringere Maalestok end Nordal Brun; — ogsaa
ban var en ivrig Patriot, ultra-norsk. Ingen har drevet det
saavidt som han i stortalende Lovsyngen af Norges og det
norske Folks Herlighed og særskilt af den Frihed og Frihedsaand,
hvormed Nordmændene efter hans saa ofte gjentagne
Forsik-kring skulde udmerke sig fremfor alle Verdens Folkeslag 3. Men,
ligesaa enthusiastisk som han var for den norske Frihed,
ligesaa afgjort antipathisk stillede han sig ligeoverfor de moderne
franske Revolutions- og Frihedsideer, og det ser ud til, at der
har været en indre Sammenhæng mellem disse to Følelser.
Han synes næsten at ha opfattet det som en Slags Miskjendelse
eller Undervurdering af den norske Frihed, at man sværmede
for den franske

1 Mindre Digte (1791) S. 20.

2 Skriftet om Odelsretten af 1788.

3 Welhaven, Saml. Skr. VIII. S. 280—81. — Holm, Den offentlige Mening etc.,
S. 134-35

4 I et Forsvar mod den danske Revolutionssværmer M. C. Bruun siger han:
• Dette skal jeg dog sige, — ikke til Hr. M. C. Bruun, — men til
Publikum, at jeg, som er fød i et Land, hvor Friheden er ældre end fra igaar
og hvor den trives under monarkisk Regjering, er Monarkiets varme Yen
at jeg saa og seer med Græmmelse, hvor travelt man har med at gjøre os
ilde tilfreds med vor Lykke, og at jeg befrygtede sørgelige Virkninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free