Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
blev rettet til Folkene ved den franske Revolution, fra først af
fandt en livligere, mere udbredt Deltagelse hos de Danske end
hos Nordmændene, saa er der paa den anden Side god Grund
til at anta, at Deltagelsen hos disse sidste til Vederlag blev
varigere og fik en dybere, alvorligere, mere praktisk Karaktér.
Vi har før omtalt, hvorledes det danske Publikum ved
Overgangen til det nittende Aarhundrede aldeles ophørte at
sysselsætte sig med Politik og gik op i bare Æsthetik og tydsk
RomantikDet viste sig derved, at de fransk-politiske
Sympathier eller Interesser aldrig havde trængt indenfor Overfladen.
De havde ikke fundet noget Støtte- eller Tilknytningspunkt i
Landets egne Forhold. Man var i Grunden fuldkommen tilfreds
med den bestaaende Stats- og Samfundsforfatning og nærede,
— efterat Landboreformerne var bleven gjennemført til almen
Tilfredshed, — intet Ønske om Forandring, idetringeste intet
klart eller bestemt. Danmark nød alle Fordelene ved
Helstats-systemet; det indtog en dominerende, privilegeret Stilling blandt
Monarkiets Lande; man kunde ikke være blind herfor, og man
maatte tillige ha en Følelse af, at denne privilegerede Stilling
var knyttet til Enevælden og vilde gaa tabt ved
Forfatnings-Ændringer, der stillede en Folkerepræsentation Side om Side
med Kongedømet; det nationale Instinkt hos Danskerne maatte
altsaa snarest føre til, at de holdt fast ved den gamle Tingenes
Orden eller idetringeste, at de, saavidt de vendte sig bort fra
denne, blev tilbøjelig til at skynde sig forbi alle
Overgangs-former, alt forfatningsmæssigt Stykkeværk eller Reformering i
det mindre, for at komme med éngang til noget rigtig nyt,
noget rigtig idealt, noget, som der var Forslag i, til Vederlag
for hvad der maatte opoffres. Man havde jo desuden i
Danmark aldrig havt og havde mindst af alt i Revolutionstiden
nogen synderlig Sympathi for England, de politiske
Overgangs-formers Mønsterland. Følgen heraf var da igjen, at den ved
Revolutionen fremkaldte Frihedsbevægelse inden det danske
Publikum ikke blev andet end bare Stemninger, der flød bort
eller fordampede, uden at krystallisere sig til noget, som
lignede et alvorligt Forsæt, et Program, der kunde samle Ens
Tanker og Evner om sig og virke til at gi Livet en bestemt
Retning.
Rahbek citerer i sine Erindringer2 en Nekrolog over den i
1 Se ovenfor S. 212.
2 IV. S. 385.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
