Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Nationens Repræsentanter. Han spurte dem, hvad de vilde
gjøre, hvis fremmede Magter, der vare interesserede i Danmarks
Ydmygelse, vilde anerkjende og støtte Norges Uafhængighed.
Dette gav de norske Herrer Liv, og i mindre end en Time
beviste de ham tusinde Gange, at med en engelsk Flaade og
visse Erklæringer fra den svenske Konge vilde alt gaa
udmærket. Navnlig var Moestue meget opildnet af disse Tanker;
han la Mærke til, at Armfelt fulgte hans Forslag med
Opmerksomhed, og blev saa lidt efter lidt mere rolig og endte tilsidst
med en spøgende Bemerkning. Resultatet blev en foreløbig
Aftale, der gik ud paa, at man skulde i Norge sørge f’or at
vedligeholde og forøge den Misfornøjelse, som herskede mellem
Berg-verksarbejderne, medens man iøvrigt skulde la alt bli roligt og
anstille sig fuldkommen tilfreds, f’or at narre Regjeringen, der
mentes at ha til Hensigt at sende hvervede Tropper op fra
Danmark for at besætte Fæstningerne. Og saa stilledes da
dernæst i Udsigt en Plan om at arrestere Fæstningskommandanterne
paa en bestemt Dag og Time ved svensk Hjælp, affordre
Garnisonerne Ed om ikke mere at ville lyde Kongen af Danmark
o. s. v.1
Man kan nu vistnok ikke stole paa Korrektheden af disse
Beretninger: — Armfeldt var en anerkjendt «fanfaron», og
Martinaus Breve og Rapporter udviser en meget fremtrædende
Tilbøjelighed til at kandestøberere og blære sig med formentlig
vigtige politiske Efterretninger; men saameget tør dog vel siges
at fremgaa heraf med nogenlunde Sikkerhed : at der paa denne
Tid virkelig har fundets Nordmænd, der ikke var helt uvillig
til at lytte til og endog at gaa et Stykke med paa Planer, der
sigtede til at løsrive Norge fra Danmark og det endog med
svensk eller anden fremmed Hjælp. Har dette været Tilfælde,
kan man være saameget vissere paa, at der har fundets andre
Nordmænd, der har ønsket, hvad Martinau kalder en
«Tillempning af det danske Herredøme», d. v. s., at Norge maatte faa
en friere, mere selvstændig politisk Forfatning uden at bryde
overtvert med det gamle Troskabsforhold til Kongehuset eller
det gamle Broderforhold til Danmark, — og at disse Ønsker
stundom har været saa sterke og bestemte, at de har formet sig
til hvad man kunde kalde Forsætter, at de rodfæstede sig saa
1 Y. Nielsen, Gust. III.s Polit., Hist. Tidsskr. 2. Række, I. S. 260-Gi. —
Schinkel-Bergmann, Minnen ur Sveriges Hist., II. S. 162—65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
