- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
283

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

den politiske Fremskridtsaand gik over i Radikalisme, des
snarere kunde den anta en praktisk Karaktér og des snarere kunde
den bli en virkelig Magt, der paa en varig Maade optog Folks
Sind, istedetfor at dampe bort som en Fest-Stemning eller løses
af som den ene literære Mode af den anden.

Det er i denne Henseende værdt at legge Mærke til,
hvorledes Nordmændene fra først af blev staaende omtrent aldeles
udenfor den literære Bevægelse, der er knyttet til
Oehlenschlägers Navn, og som i Danmark fik en saa overordentlig Fart og
Frugtbarhed. Flere Grunde har naturligvis samvirket hertil.
Den steffens-oehlenschläger’ske Romantik var af tydsk
Oprindelse, og hvad der er tydsk synes aldrig rigtig at ha villet
trives i norsk Jordbund1. Men udentvil maa det ogsaa tages
med som et forklarende Moment, at paa den Tid,, da
Romantiken satte ind, var den norske Ungdoms Opmerksomhed og
Interesser draget hen i en helt anden Retning end den
skjøn-literære. Man vedblev i Norge at være optat af Politiken,
forsaavidt man brød sig om andet end sine Privatanliggender, medens
man i Danmark var bleven helt kjed af at politisere; de mere
fremtrædende Begavelser blandt Nordmændene rustede sig
instinktmæssig for de praktisk-politiske Opgaver, som de snart
paafølgende Begivenheder skulde lægge tilrette for dem, og
dette har virket til at gjøre dem uimodtagelig for Romantikens
Drømmerier og Sværmen-om i en fantastisk Verden.

Naar vi tilslut ville søge at samle i en Sum hvad der vides
om nationale og politiske Stemninger, Tanke- eller
Følelses-retninger hos Nordmændene i Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede: da maa det for det første
fremhæves, at Kredsen, inden hvilken disse Stemninger eller Retninger
gjorde sig gjeldende, var en overmaade faatallig. Det har altid
været blotte Faatal, numerisk rent forsvindende Minoriteter, der
har været Bærere af Nationernes historiske Liv; hvad vi mener,
er altsaa, at Kredsen i dette Tilfælde var sammenligningsvis
liden, — mindre i Forhold til det hele Folketal, end den endog
paa disse Tider plejede at være hos Europas civiliserede
Nationer, — af Grunde, som vil indsees af det Foregaaende, og
som det er overflødigt at opholde sig nærmere ved. Og saa
maa det dernæst mærkes, at en hel Del af denne lille Kreds,

1 Henrik Steffens s Egenskab af født Nordmand kan der naturligvis mindst at
alt lægges nogen Vægt paa i denne Sammenhæng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free