- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
303

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

Grund til andet end Latter. «Det varede ikke længe, inden
Klæderne hang i Laser og Fodbedækningen maatte befæstes
med Vidjegrene under Fødderne», — hvilket naturligvis igjen,
i Forbindelse med den slette og utilstrækkelige Næring,
medførte, at Hospitalerne fyldtes af Syge. Og alt dette blev det
store Publikum allerede i Samtiden fuldt vidende om. Man saa
sig nemlig nødt til, for nogenledes at faa udfyldt de Huller,
som Regjeringens Mangel paa Omhu og Omtanke havde ladet
staa aabne, at henvende sig til den private Godgjørenhed; der
blev udstedt offentlige Opfordringer til Folk om at komme de
af Hunger og Kulde nødlidende Fædrelandsforsvarere til Hjælp
med Penge, Mad, Klæder o. s. v.

Det var en i Sandhed strid Prøve, hvorpaa Nordmændenes
Lojalitet og arveundersaatlige Troskab blev sat ved denne
Lejlighed, og Prøven bestodes tilsyneladende med al muelig Glands.
De til den private Offervillighed rettede Opfordringer fandt,
trods de mislige økonomiske Forhold, sterk og almindelig
Gjenklang. «Budstikken», den norske Regjeringskommissions
officielle Organ, kunde bringe lange Lister paa indkomne «patriotiske
Gaver», deriblandt mange, der øjensynlig har været Enkens
Skjærv; formuende Folk slog sig sammen og opstillede og
udrustede paa egen Bekostning Korpser af Frivillige, og det
hændte, at Bønder, som havde tjent ud sin Værnepligt, meldte
sig hos de militære Befalingsmænd for at gjøre Tjeneste i
Felten x. Et Slags enthusiastisk Bevægelse gik øjensynlig
gjennem det hele Folk. Hærens Forhold svarede hertil, og i Løbet
af faa Uger blev den svenske Hær, der havde gjort Indfald,
vist tilbage over Grænserne.

Forsaavidt gik alting vel, — seet fra det bestaaende
Systems Synspunkt. «Budstikkens» Krigsefterretninger blev optrykt
i Danmark efter allerhøjeste Befaling og udbredt og offentlig
oplæst til Hæder for de norske Fædrelandsforsvarere og til et
opmuntrende Exempel for de danske. Krigen fik imidlertid,
som man véd, et Efterspil, der var vel skikket til at sætte de
kjøbenhavnske Regjeringsmænd i Skræk, og som indeholdt en
alvorlig Advarsel mod at dra altfor sterke Vexler paa
Nordmændenes Godmodighed og kritikløse Lojalitet.

Ved Vinterens Indtræden i 1808 var den norske Hærs
Tilstand, paa Grund af den mangelfulde Udrustning, saa elendig,

1 Se «Budstikken» 3 Juni 1808.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free