Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Indretninger (hvilket vil blive Norges Lykke). En Ting ligger
mig meget paa Hjerte at bede Dig om, — og det er: at ifald
Vedkommendes hidtil udviste Dumhed og Selvklogskab skulde
fremskynde det Øjeblik, da det norske Folks Stemme lader sig
høre, — I da ville lade os selv afgjøre vore Sager uden paa
nogen Maade at ville blande Eder aabenbart deri, allermindst
nogensinde tænke paa at benytte Øjeblikket til med Vaaben at
tvinge Norge. — Et saadant Skridt vilde vist for mange
Decennier gjøre det store Øjemeds Opnaaelse umueligt, — vilde
bevirke baade Sverigs og Norges Underkuelse ved Russerne.
— Naar vi havde gjensidig svækket og ødelagt hinanden blev
vi et let opslugt Rov for den store Hydra». — I et Brev til
Adlersparre, dateret 15 Aug. 1809, siger Grev Wedel: «Jeg er
overbevist om, at faa Uger vil udvikle vore fælles Anliggender
saaledes at det store Øjemed opnaaes, som enhver, ikke altfor
borneret Svensk og Norsk Mand stræber efter. — Enten maa
det Danske Hof faa en uvant Klogskab eller Norges alt
vaagnende Selvfølelse vil sætte Pr. C. i saadan Stilling at han ej
kan andet end antage sig Sveriges og Norges Styrelse under
en fornuftig Form». — Adlersparre svarte herpaa med et Brev
(af 17 August), hvori han skildrede «med sterke og livlige
Farver Fordelene for Sverige og Norge af at faa en Ende paa de
hensigtsløse Stridigheder mellem Folkene og forene sig til én
Magt under samme Scepter, nemlig Prins Christian Augusts».
Og herom yttrede igjen Wedel i et følgende Brev (21 August):
«Jo vist er jeg og mange flere brave Landsmænd fuldkommen
enige med Dem i at intet kan eller maa hindre det store
Øjemeds Opnaaelse. — Jeg har i dette Øjeblik intet at bede Dem
om uden at Sverige vedbliver i alle Henseender at vise Velvilje
imod Norge og aldrig, om her skulde ske noget frappant, directe
blande sig i Norges indvortes Anliggender».1
Disse Breve godtgjør paa en uimodsigelig Maade, at Tanken
om en Forening af Norge og Sverige, — gammel hos svenske
Politikere, — nu ogsaa var bleven optaget fra norsk Side. —
Vi har før2 citeret en Rapport af den svenske Generalkonsul
Martinau af 9de Marts 1790, hvor der tales om en «Gruppe
inden de patriotiske Ledere i Norge», der skulde være stemt
for en Tilslutning til Sverige. Han nævner imidlertid ingen
1 Y. Nielsen, Grev Herman Wedel-Jarlsberg, I. S. 301—302, 318 - 321. — C. A.
Adlersparre, 1809 oeh 1810, I. S. 201 /., II. S 287. .
2 Se ovenfor S. 279—280.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
