Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
taler hele Tiden i pathetiske Udtryk om Norge og Norge
alene som Nordmandens Fædreland, nævner ikke med et Ord
Danmark eller Tvillingrigerne eller Broderfolket. Hvis Fredrik
VI. kunde mene, at Pastor Hount’s Artikel i «Tiden» var
for-brydersk, fordi den la an paa at fremstille Danmark som et
for Nordmændene fremmed Land1, skulde man tro, at han
maatte mene det samme om Indbydelsen til Selskabet for Norges
Vel, blandt hvis Underskrivere «Friedrich Prinz zu Hessen»,
Norges Vicestatholder, figurerede som No. 1. Udentvil har han
ogsaa ment det; men Tiderne var vanskelige, og, istedetfor at
gjøre, hvad han udentvil har havt mest Lyst til: supprimere
det hele Selskab, der la saa aabenlyst an paa at «skille hans
Rigers Interesser» og at agere et Slags Repræsentation for
Norge, et Slags selvkaldet Hjælper for ham ved hans norske
Styrelse, fandt han det klogest at gjøre gode Miner til slet
Spil og at optræde som Selskabets «Beskytter» for ad den Vej,
om mueligt, at lægge nogen Tøjle paa det.
Selskabet for Norges Vel optog i sig det topographiske
Selskab og tog dermed tillige det af «Patrioten» udstedte
Pris-spørsmaal i sin Haand. Den højeste Pris tildeltes, som bekjendt
Nikolai Wergelands Afhandling «Mnemosyne», og denne
tilligemed flere af de andre Besvarelser af Prisspørsmaalet blev trykt
i de af Selskabet udgivne «Historisk-Philosophiske Samlinger»,
af hvilke «Mnemosyne» udgjør Iste Dels 1ste og 2det Bind.
Blandt det meget, som er bleven skrevet til Fordel for
Tanken om et norsk Universitet, indtar Wergelands «Mnemosyne»
en Plads for sig. Denne Bog er ikke blot et Indlæg til Fordel
for Norges retmæssige Krav i en enkelt Retning, men et Indlæg
for Norges nationale Ret idethele. I den blir idethele den
moderne politiske Synsmaade, — den, der gaar ud fra Folket,
Nationen, det Levende, Fremadskridende, Organiske, — i
Modsætning til den gamle, der gik ud fra Staten, de ydre Former,
det Ubevægelige, Mekaniske, — for første Gang hævdet i
Hensyn paa Norge uden Afslag eller Vridninger og dermed tillige
en afgjort Fordømelsesdom udtalt over det dansk-norske Hel-
1 Se Wergeland, Konstitutionshist, (Samlede Skrifter, IX, S. 47), Fredrik VI.S vrede
Ord til Udgiveren af «Tiden», Præsten Wulfsberg: «Vogt jer! jeg liderikke
jert Blad. Det har indeholdt Ting, som gaa ud paa at skille mine Rigers
Interesser. Saaledes stod der noget om Norges Ønsker. Men vogt jer,
som sagt! jeg har Magt til at undertrykke det, og — vogt jer blot!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
